Bog om fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg
Målgruppe
Hovedforløb
AMU
Diverse / Andet
Fagområde
Teknologi, Byggeri og Transport
Varighed
100 timer
Uddannelse
Automatik- og procesuddannelsen
Elektrikeruddannelsen
Denne bog giver en introduktion til fejlfinding på industrielle anlæg og PLC-systemer med fokus på de mest typiske fejl og anvendte platforme i industrien.
Beskrivelse
Denne bog består af to dele. Den første del af bogen omhandler fejlfinding. Det betyder, at generelle funktioner af forskellige komponenter ikke nødvendigvis forklares. Man bør, som udgangspunkt, have kendskab til komponenternes opbygning og virkemåde inden denne bog er aktuel. Materialet bygger på erfaringer fra mange års fejlfinding i industrien. Det vil derfor ikke være alle fejl, men kun de mest typiske, der beskrives.
I bogens anden del, kigges der på forskellige PLC’er og software platforme brugt i industrien. Der tages udgangspunkt i at gennemskue maskinkode i Ladder og Struktureret Tekst, men også hardware fejl på moduler og CPU’er. Da hver platform har en ”favorit” Fieldbus, bliver hvert bussystem også beskrevet, i det omfang det er relevant ifm. fejlfinding. Udgangspunktet har været at dække de mest anvendte platforme, herunder Siemens, Beckhoff og Allen Bradley..
Bogens anden del er blevet til i et forsøg på at højne niveauet på fejlfinding – med PC – på automatik-uddannelserne. Den er udviklet i samarbejde med Mercantec i Viborg uden brug af AI, og billeder af maskiner og screendumps af programmer er enten fra samme institution, taget af forfatterne selv, eller fra public domain.
Denne bog er tænkt som en hjælp, når der skal udføres træningsfejlfinding i forbindelse med automatikuddannelsen. Dog må bogen ikke medbringes til en praktisk fejlfindingsprøve.
Rigtig god fornøjelse med bogen!
Læringsmål
- Kendskab til fejlmønstre på typiske komponenter som relæer, kontaktorer, følere, ventiler og motorer
- Kompetencer inden for systematisk fejlfinding ved hjælp af halvering og dokumentation
- Viden om PLC-programmering som fejlfindingsværktøj (Del 2)
- Forståelse for sikkerhedsmæssige forhold ved fejlfinding, herunder spændingsløs tilstand og nødstopssystemer