Målgruppe

EUD GF1

EUD GF2

Hovedforløb

EUX

AMU

HHX

HTX

Brobygning

Grundskole

Diverse / Andet

Fagområde

Grundfag / Generelt for alle fagområder

Varighed

30 minutter

Uddannelse

Data- og Kommunikationsuddannelsen

Bogmærke
Automation og Teknologi

Gummianden er et digitalt værktøj inspireret af den klassiske “rubberduck”-metode. Værktøjet hjælper elever med at formulere deres problem, undersøge antagelser og vælge næste skridt gennem dialog og gode spørgsmål. Gummianden giver ikke færdige svar, men støtter refleksion og læring. Underviseren kan tilknytte eget undervisningsmateriale, som Gummianden kan henvise til, når det er relevant.

Beskrivelse

Gummianden er udviklet som en tryg og tilgængelig sparringspartner, der kan bruges i undervisningen, når elever sidder fast, eller når der arbejdes med idéudvikling, problemløsning og refleksion.

I stedet for at levere et facit, hjælper Gummianden med at stille afklarende spørgsmål, pege på relevante overvejelser og foreslå, hvilke oplysninger der mangler for at komme videre. 

Værktøjet kan oprettes i flere varianter (“ænder”) med forskelligt fagligt fokus. En and kan fx være afgrænset til Python, en bestemt del af et pensum, eller et helt andet fagområde. Det gør det muligt at skabe en and, der passer til et hold, et niveau eller et konkret tema.

Opsætningen kan gennemføres hurtigt, og nye ænder kan etableres, når der opstår et behov i undervisningen (opsætning pr. “and”: ca. 10–20 min (inkl. valg/ upload af relevant materiale).

Underviseren kan tilknytte eget materiale (fx slides, opgavenoter, vejledninger, kodeeksempler eller links). Når det giver mening i dialogen, kan Gummianden henvise til relevante dele af materialet, så eleverne bliver støttet i at bruge de ressourcer, der allerede er til rådighed. Det kan være en hjælp til at skabe sammenhæng mellem undervisning, opgaver og elevens refleksion. 

 

Forslag til anvendelse i undervisningen: 

Fejlfinding: Eleven beskriver fejl, symptomer og hvad der er prøvet, og bliver guidet til næste test. 

Idéudvikling: Eleven udfolder en idé, får spørgsmål til målgruppe, krav, begrænsninger og næste skridt. 

Træning af dialog: Opret en and til fx kundeservice eller krav-afklaring, hvor eleven øver samtaleforløb. 

Selvstændigt arbejde: Brug som støtte mellem lærerhjælp, så eleven kan komme videre uden at få facit serveret. 

 

Data og anonymitet (vigtigt): 

Samtaler logges i systemet, men elever bruger ikke login, og underviseren har ikke adgang til de konkrete samtaler. Underviseren kan i stedet få en rapport med overblik over typiske temaer og spørgsmåltyper. Rapporten kan bruges til at justere undervisningen ud fra, hvor eleverne ofte mangler afklaring. 

Læringsmål

  • Eleven kan beskrive et problem tydeligt (kontekst, mål, hvad der allerede er forsøgt).
  • Eleven kan identificere mulige fejlkilder og opstille hypoteser.
  • Eleven kan planlægge og gennemføre næste trin i fejlfinding (fx afgrænsning, test, måling).
  • Eleven kan koble egen udfordring til relevant materiale (noter, guides, eksempler).
  • Eleven kan reflektere over egen proces og dokumentere, hvad der virkede og hvorfor.
Materialet er blevet downloadet af 13 brugere.

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.