Se vinderne af DM i 3D-PRINT 2026!
Efter tre dage med fart på printerne, blev spændingen udløst torsdag, da vinderne af DM i 3D-print 2026 blev kåret på Foodtech-messen i Herning. Årets vindere blev Alexander og Joachim fra EUC Syd, som efter nogle intense dage med opgaver, der satte både deres tekniske og kreative evner på prøve, kunne løfte det eftertragtede trofæ.
Endnu et DM i 3D-print er veloverstået, og vi kan se tilbage på nogle spændende konkurrencedage med imponerende løsninger, kreative idéer og masser af faglighed. Deltagerne har i den grad vist, hvad de kan, og vi er både imponerede over det høje tekniske niveau og den kreativitet, de har lagt for dagen.
Konkurrencen var tættere end nogensinde, og der skulle kun ganske få point til at skille de tre øverste placeringer fra hinanden. Det vidner om et stærkt felt af dygtige deltagere, hvor alle har leveret en flot indsats og været med til at gøre årets konkurrence til noget helt særligt.
Resultatet af konkurrencen blev:
- plads: Alexander Colmorn og Joachim Ovdal Leo fra EUC Syd.
- plads: Christoffer Rahbek og Emil Tang Hansen fra Skive College
- plads: Jeppe Christensen og Jesper Christiansen fra Herningsholm
Stort tillykke til vinderne, og ikke mindst tak til alle deltagerne, deres skoler og lærepladser for den store opbakning.
Tak for jeres besøg!
Vi har haft mange besøgende forbi konkurrence-standen i løbet af de tre dage DM3D stod på, og det har givet anledning til gode samtaler om opgaverne, og de mange muligheder der findes inden for 3D-printteknologierne. Sammen gjorde vi hinanden klogere, og vi vil gerne takke alle de besøgende for deres tid og engagement.
En af de besøgende på konkurrence-standen var Pernille Marie Jensen, som selv deltog i konkurrencen i 2024. Pernille er uddannet teknisk designer og arbejder i dag hos Danish Steel Manufacturing A/S.
Det var derfor et glædeligt gensyn, da Pernille lagde vejen forbi for at se årets opgaver, og hilse på både deltagerne og nogle af de mange mennesker fra industrien, som hun har lært at kende gennem sin egen deltagelse i konkurrencen.
Hun var især imponeret over udviklingen i konkurrencen og det faglige niveau: ”Jeg synes kun, at opgaverne er blevet vildere og federe. Det er stadig samme koncept, hvor vi skal prøve at printe i forskellige materialer, og tingene skal have forskellige funktioner. Men jeg synes bare, niveauet er steget, forventningerne er steget, og der bliver brugt mere tid på det, kan jeg fornemme.”
Opgaverne fra konkurrencen
Deltagerne blev i løbet af konkurrencens første to dage kastet ud i fire forskellige opgaver, der hver især satte deres tekniske kunnen, kreativitet og evne til at omsætte idéer til praktiske løsninger på prøve.
I de første to opgaver skulle deltagerne udvikle en komplet gribeløsning til en robotarm. Først skulle de designe og 3D-printe en adapter, der kunne monteres på robotarmen og lede trykluft videre til griberne. Adapteren skulle samtidig have en blød, stødabsorberende kant, som kunne beskytte robotarmen mod eventuelle sammenstød. Herefter skulle deltagerne designe selve griberne i et fleksibelt materiale. Ved hjælp af trykluft skulle griberne kunne ændre form og dermed gribe fat om og holde fast i et emne – lidt ligesom en hånd, der lukker sig om en genstand.
Den tredje opgave tog udgangspunkt i en realistisk udfordring fra industrien. En maskine på et industrielt bageri var gået i stå, fordi en ældre reservedel var gået i stykker og ikke længere kunne skaffes. Her skulle deltagerne bruge en 3D-scanner til at digitalisere den defekte del og derefter genskabe den som en digital 3D-model. Modellen skulle tilpasses og optimeres, så den kunne fremstilles med metal-3D-print. Samtidig skulle deltagerne printe en udgave i plast, som både kunne bruges til at kontrollere, om målene passede, og i bedste fald fungere som en midlertidig reservedel, så produktionen kunne fortsætte, mens man ventede på metaludgaven.
I den sidste opgave skulle deltagerne udvikle et monteringssystem til en sensor over et transportbånd. Sensoren skulle placeres i den helt rigtige højde og vinkel, så den med en laser kunne registrere toppen af dåser, der passerede på båndet. Derudover skulle deltagerne designe en løsning, som sikrede, at dåserne passerede korrekt forbi sensoren. Da systemet skulle bruges i en fødevareproduktion, var det også vigtigt, at konstruktionen var stabil, nem at rengøre og udformet, så vand og snavs ikke kunne samle sig i små sprækker og hulrum.
Fælles for alle fire opgaver var, at deltagerne ikke blot skulle skabe noget, der så godt ud på en computerskærm. De skulle tænke i funktion, materialevalg og fremstillingsmetoder, og vise hvordan 3D-print kan bruges til at løse konkrete udfordringer i industrien.
På konkurrencens sidste dag ventede endnu en udfordring, denne gang stillet af Dansk AM Hub. Her skulle deltagerne tage udgangspunkt i en problemstilling fra en maskinfabrik, der producerer præcisionskomponenter i rustfrit stål til fødevareindustrien. Under den interne transport risikerede komponenterne at blive ridset eller få slagmærker, fordi de lå ustabilt i transportkasserne eller stødte mod hinanden.
Opgaven gik derfor ud på at udvikle en holder til transportkasserne, som kunne holde komponenterne sikkert på plads og beskytte dem mod skader. Men der var også et bæredygtigt hensyn at tage. Virksomheden ønskede nemlig at reducere brugen af fossilbaseret plast, og derfor skulle deltagerne undersøge mulighederne for at bruge biobaserede materialer. Eleverne skulle blandt andet brainstorme på forskellige løsninger, begrunde deres materialevalg og fravalg samt udarbejde en skitse af deres endelige forslag. De skulle også overveje, hvordan konstruktionen kunne fremstilles, og hvordan den ville håndtere påvirkninger fra varme og væske i produktionsmiljøet.
Det var med andre ord en opgave, hvor deltagerne skulle tænke ud over selve 3D-printet og i højere grad arbejde med idéudvikling, materialevalg og bæredygtige løsninger.
Allerede inden DM3D 2026 blev skudt i gang på Foodtech, havde deltagerne udført deres første opgave. Den foregik under en studietur til DMG Mori i Tyskland, hvor deltagerne skulle prøve kræfter med metalprint. Opgaven gik ud på at designe en formindsats til et sprøjtestøbeværktøj, der skal bruges til at fremstille et nyt snapseglas i plast. Selve 3D-modellen af glasset var allerede klar, så deltagernes opgave var at designe de to metaldele, der tilsammen danner hulrummet, hvor plasten sprøjtes ind og får sin endelige form. Fokus var dermed på at omsætte et færdigt produktdesign til en form, der kan bruges i industriel produktion.
Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne sende en stor tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer. Uden jer, intet DM.
Tak for samarbejdet til AM Learning Lab og CFI.
Tak for sponsoraterne til:
Dansk AM Hub
LEGO
3D Eksperten
LAB3D
Mark 3D
DMG Mori
Creality