DM3D 2026 på Foodtech-messen i Herning
Danmarksmesterskabet i 3D-print for erhvervsskoleelever afholdes i år fra den 27. - 29. oktober på Foodtech-messen i MCH Messecenter Herning. Mesterskabet samler landets mest talentfulde unge, som vil konkurrere i avanceret 3D-print-teknologi og vise, hvordan Additive Manufacturing kan forme fremtidens industri.
Ta’ dine 3D-print skills til næste niveau!
DM i 3D-print er Danmarksmesterskabet for erhvervsskoler, hvor landets dygtigste elever samles for at konkurrere i avanceret teknologi, innovation og kreativ problemløsning.
Over tre intense dage bliver du udfordret med virkelighedsnære opgaver, hvor du skal kombinere teknisk kunnen, kreativitet og samarbejde. Du får mulighed for at arbejde med topmoderne udstyr og udvikle løsninger, der både er funktionelle, innovative og æstetiske.
Vis hvad du CAD!
Additive Manufacturing er en teknologi i rivende udvikling og spiller allerede en vigtig rolle i alt fra medicinsk udstyr til industriproduktion. Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge faglærte med netop disse kompetencer. DM i 3D-print er din chance for at blive en del af den udvikling!
Sæt kryds i kalenderen!
For at deltage i DM3D, skal du udover de fire dage selve konkurrencen står på, også deltage i en tre-dages Talent Camp samt en spændende studietur til DMG Mori i Bielefeld.
- Talent Camp: 30. juni – 2. juli (Herning)
- Studietur: 3 dage efter sommerferien (Bielefeld, Tyskland – datoer kommer)
- DM3D på Foodtech: 26.-29. oktober (Herning)