Regenerativt landbrug – sund jord og dyrkningssystemer
Målgruppe
EUD GF2
Fagområde
Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser
Varighed
Uddannelse
Landbrugsuddannelsen
Undervisningsforløbet om sund jord og dyrkningssystemer er tiltænkt GF2 på landbrugsuddannelsen. Udgangspunktet er udvalgte læringsmål for GF2 og materialet kan bruges samlet eller som delementer tilpasset eksisterende forløb.
Beskrivelse
Regenerativ dyrkning tager udgangspunkt i jordens sundhed og dermed jordens evne til at understøtte liv og produktion, som i dag udfordres af intensiv dyrkning og klimaforandringer. Følger man de regenerative principper er det jordens “opgave” at dyrke afgrøden, mens landmanden passer jorden som sin “dygtige driftsleder”.
Regenerativt landbrug har ikke en fast definition. Det kan gøre det svært at forstå, også for de kommende landmænd. Det er derfor formålet med dette forløb at introducere principperne for regenerativt landbrug og vise deres anvendelse i en praktisk kontekst. Der gives bl.a. eksempler på sædskifter og eleverne kan arbejde med integration af husdyr i dyrkningssystemerne. Materialet er inddelt i 5 overordnede temaer:
- Hvad er regenerativt landbrug?
- Sund jord
- Jordbehandling
- Sædskifte, afgrødediversitet og jorddække
- Integration af husdyr.
Læringsmål
- Eleven eller lærlingen kan deltage i arbejdsopgaver med etablering og dyrkning af almindelige kulturafgrøder på baggrund af grundlæggende kendskab til jordbundsforhold, dyrkningsmetoder, kulturafgrøders vækstforløb, naturens kredsløb, naturpleje, vækstbetingelser og økologi
- Eleven eller lærlingen kan anvende og forstå almindeligt forekommende faglige udtryk og begreber, samt søge og anvende relevante informationer, procesbeskrivelser, vejledninger m.v.
- Eleven eller lærlingen kan planlægge og udføre enkle overskuelige arbejdsprocesser, dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser