Målgruppe

EUD GF1

EUD GF2

Hovedforløb

EUX

Fagområde

Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser

Teknologi, Byggeri og Transport

Varighed

5 timer

Uddannelse

Landbrugsproduktion

Bogmærke
Jord- og Landbrug

Inspirationskataloget Biogene byggematerialer – landmanden som primærproducent giver elevaktiverende forløb, der styrker viden og kompetencer i at arbejde med landbrugets rolle i udviklingen af bæredygtige byggematerialer. Fokus spænder fra dyrkning og materialeforståelse til værdikæder, klimaeffekter og innovation.

Beskrivelse

Inspirationskataloget Biogene byggematerialer – landmanden som primærproducent er udviklet af Danske landbrugsskoler i aktionslæringsprojektet Fremtidens Grønne Landbruger, støttet af Villum Fonden.  Kataloget indeholder forløbsbeskrivelser, øvelser og opgaver, der styrker elevernes viden om, erfaring med og interesse for biogene byggematerialer som en del af den grønne omstilling i landbrug og byggeri.

Gennem praksisnære og elevinvolverende aktiviteter arbejdes der med hele værdikæden fra mark til byggeri, herunder dyrkning af afgrøder, forarbejdning af biomasse og materialernes anvendelse. Der sættes fokus på klima- og miljøpåvirkninger som kulstofbinding og CO₂-reduktion samt samspillet mellem landbrug, ressourcer og biodiversitet.

Forløbene inddrager også innovation og entreprenørskab, hvor eleverne arbejder med nye produktmuligheder, markeder og forretningsmodeller. Kataloget bidrager dermed til at styrke elevernes kompetencer i at arbejde praksisnært, innovativt og bæredygtigt med biogene byggematerialer.

Læringsmål

  • Gennem forløbene opnår eleverne faglig indsigt og erfaring med at omsætte viden til praksis. Kataloget bidrager dermed til at styrke elevernes grønne faglige og personlige kompetencer, herunder et grønt mindset, og deres evne til at handle og bidrage til den grønne omstilling i landbruget.
Materialet er blevet downloadet af 15 brugere.

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.