Dato / Tid

24. august 2026

Kl. 8:30 - 16:00

Sted

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Damgårds Allé 5
8330 Beder

Bogmærke

Workshoppen har til formål at styrke forståelsen af NIR-teknologi og dens anvendelse i moderne landbrug. Workshoppen tager udgangspunkt i den stigende digitalisering og anvendelse af præcisionsteknologier i landbruget, hvor data spiller en stadig større rolle.

NIR-teknologi (Near Infrared) anvendes til hurtige analyser af blandt andet tørstof, protein, sukker, stivelse og fordøjelighed i foder og afgrøder. Teknologien giver mulighed for at foretage analyser direkte i marken eller stalden og kan dermed understøtte hurtigere og mere databaserede beslutninger i den daglige drift.

På workshoppen vil leverandøren Foderteknik give underviserne indsigt i, hvordan teknologien fungerer, og hvilke muligheder den skaber inden for bl.a. præcisionslandbrug, grøn omstilling og digitalisering.

Der arbejdes med konkrete eksempler på, hvordan NIR kan anvendes til vurdering af bl.a. næringsindhold i forskellige fodermidler. Workshoppen giver dermed et realistisk billede af, hvordan NIR-teknologi både kan skabe værdi og stille krav til faglig vurdering og kritisk dataforståelse.

Et centralt fokus i workshoppen er den didaktiske anvendelse af teknologien i undervisningen på landbrugsuddannelsen. Der arbejdes med, hvordan NIR-sensorer og data kan bruges som afsæt for praksisnære og elevaktiverende læringsforløb. Teknologien bliver dermed ikke kun et måleværktøj, men også en indgang til at arbejde med refleksion, dataforståelse, beslutningstagning og sammenhænge mellem økonomi, bæredygtighed og dyrevelfærd.

Ved tilmelding skal du vælge om du er mest interesseret i at bruge NIR-teknologien i forbindelse med plante-, kvæg-, gris- eller økonomiundervisning.

Videnscentret stiller NIR-sensoren til rådighed på de skoler, som har bestilt den. Foderteknik kommer inden workshoppen rundt på skolerne og installerer og kalibrerer NIR-sensoren.

Tilmelding