Kloge hoveder med kloge hænder

- højtbegavede elever på teknisk skole

Af Luna Christine Christensen, cand.pæd. i pædagogisk filosofi

Når talen falder på højtbegavede unge, er det de færreste, der tænker på unge på en erhvervsuddannelse. Men hvorfor egentlig? Måske skal vi vænne os til også at inkludere unge bag høvlebænken eller murerspanden i forestillingen om højtbegavede unge.

Vi har talt med tre faglærere fra tre håndværksuddannelser, som alle møder elever, der har enten hovedet eller hænderne skruet særligt godt på. Og tit begge dele. ”Den måde, man typisk oplever det på, det er jo at der er en eller anden modvilje imod læring eller deltagelse,” siger Lars Jensen, der underviser på tømreruddannelsen på Learnmark Horsens. Og Helga Schmidt Chemnitz, tidligere faglærer fra maleruddannelsen på EUC Nordvestsjælland oplever, ”at det blandt andet kan være de elever, der kommer her med en diagnose som Asperger.”

Det handler ikke kun om, at eleverne kommer med en stor boglig begavelse, men også at de har en god sans for det håndværksmæssige. ”Det handler om at have hænderne skruet godt på, at have hovedet skruet godt på, og at have en høj egen motivation,” siger Mikkel Roskjær Andersen fra snedkeruddannelsen på NEXT i København. Derfor er betegnelsen ”højtbegavede elever” ikke særlig rammende. Men hvad skal vi så kalde dem? Helga Chemnitz betegner dem ”talentelever” med henvisning til, at de har potentiale til at følge et talentspor på uddannelsen. Lars Jensen foretrækker ikke at putte dem i en særlig kasse, fordi hans oplevelse er, at alle elever skiller sig ud, bare på forskellige områder.

Ikke desto mindre er underviserne enige om, at der hviler en særlig opgave på de tekniske skoler, når det kommer til de dygtigste elever. Det handler om at gøre teorien konkret.

“Vi skal vise dem lige præcis, hvad de skal bruge det til”

”De her stærke elever, de kan være ligeså umotiverede, fordi de synes, det er for nemt. De husker tilbage på grundskolen, hvor de lærte matematik og ikke vidste, hvad de skulle bruge det til, og lærte dansk og ikke vidste, hvad de skulle bruge det til,” uddyber Lars Jensen om de elever, der har modvilje mod læring. Forestillingen om, at højtbegavede elever er sådan nogle, der trives med teoretiske opgaver, stemmer ikke overens med virkeligheden.

Det er typisk i det praktiske arbejde, at elevernes styrke viser sig på malerskolen i Holbæk. ”Talenteleverne viser sig ved en enorm nysgerrighed overfor materialerne og hvordan de anvendes,” siger Helga Chemnitz. ”De udvikler denne her særlige faglige stolthed, som kendetegner en god håndværker. Det er stolthed over både at anstrenge hovedet og hænderne til det yderste i sit arbejde.” Og netop fordi de dygtige håndværker-elever ikke har fået lov at koble hænderne og hovedet i tilstrækkelig grad tidligere i deres uddannelsesforløb, kan de få lov virkelig at brænde igennem, når de rammer en teknisk uddannelse. Den pædagogiske opgave er, som Lars Jensen ser det, slet og ret: ”Vi skal vise dem lige præcis, hvad de skal bruge det til. Vi skal være meget konkrete.” Det gælder i øvrigt både de unge, som kommer direkte fra folkeskolens meget teoretiske læringsmiljø, såvel som dem, der senere skifter spor fra universitetet eller arkitektskolen, oplever Mikkel Andersen.

“Vi tiltrækker nok nørderne”

Til fælles har de nemlig, at de har savnet muligheden for at gå i dybden med deres teoretiske viden og virkelig nørde igennem. ”Vi tiltrækker nok nørderne,” siger Mikkel Andersen med et underspillet smil. ”Jamen det bliver jo bare hurtigt meganørdet. Især når vi kommer til sådan noget som specifik forståelse af nogle små nicher i snedkeriet. Sådan noget som japanske samlingsteknikker fx.”

For Helga Chemnitz er der også en vigtig åre af nørderi i malerfaget. Det er evnen til fordybelse og – endnu vigtigere – nysgerrighed. Undervisernes vigtigste opgave er at lade de stærke elever inspirere resten af klassen til at finde denne her åre. ”Det handler i sidste ende om at undervise til faglig stolthed,” siger hun. ”Og der kan talenteleverne ofte inspirere.”

 

“Jeg har dem altid i samme rum”

Men det stiller store krav til underviserne. Man skal være på forkant, beredt på at der pludselig kan stå en elev, som har brug for noget særligt. ”Det nytter ikke noget bare at gøre, som man plejer.” Omvendt oplever Helga at få meget retur. ”Jeg elsker det blandede klasserum med alle mulige typer elever, for du skal stadig rykke dem allesammen. De skal højnes et niveau hver gang. Selvom de er på et højere niveau, så skal du stadig højne dem.” Hun mener ikke, det er undervisernes opgave at udpege eller give særligt fokus til de dygtige. Opgaven er at møde alle elever, hvor de er og højne dem derfra, så kommer den gode kammeratskabseffekt af sig selv. ”Det er jo aldrig noget, jeg behøver sige højt, men alle kan se, at her er der altså bare nogen, der løser opgaverne med ekstra kreativitet.”

 

Innovation fra gulvet

Og kreativiteten er vigtig, når det kommer til at forstå den særlige håndværksmæssige begavelse. I hvert fald ifølge politiker og murersvend Mattias Tesfaye. En af de mest tankevækkende pointer i hans bog Kloge hænder fra 2013, er, at knap halvdelen af danske iværksættervirksomheder er startet af nogen med en håndværksuddannelse bag sig, mens kun 14 pct. er startet af nogen med en lang, videregående uddannelse. Tesfaye kalder erhvervsskolerne for en rugekasse for fremtidens iværksættere – et ordvalg han har fra Anders Hoffman, der er tidligere vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Tesfaye fremhæver historiske møbeldesignere som Wegner og Børge Mogensen for at give os konkrete billeder på, hvad innovation fra fabriksgulvet vil sige. Dygtige håndværkere, der både har hænderne og hovedet skruet godt på, og som ganske sikkert har været både nysgerrige og nørdede undervejs i deres rejse fra lærling til svend.

Med sådanne fakta in mente klinger det decideret hult, når kun ti pct. af folkeskoleleverne i 2013 drømmer om at starte på en erhvervsuddannelse, og når 47 pct. synes, at det direkte er forbundet med lav status. Men hvis vi skal følge Tesfaye, handler vores forestilling om, at erhvervsskolerne ikke er et sted for højtbegavede elever, udelukkende om uddannelsernes og fagenes lave prestige i samfundet. Hvilket igen hænger sammen med en udbredt forestilling om begavelse som noget, der udelukkende sidder mellem ørerne. Meget tyder på, både når vi taler med undervisere på skolerne og når vi møder eleverne på vores pilotforløb, at der findes masser af kloge hoveder – med kloge hænder – på erhvervsskolerne.

 

Bæredygtigt byggeri som arena for problemløsning og innovation

Én måde at udfordre eleverne på erhvervsuddannelserne til at bruge deres kreativitet er ved at lade bæredygtighedsproblematikker spille ind på de opgaver, de løser. Dette er præcis hvad en gruppe unge håndværkere i samarbejde med byggevirksomheden Egen Vinding og Datter og konsulent Jette Hagensen har arbejdet med i projektet Klogt Byggeri.

”Vi blev stort set ikke præsenteret for noget fagligt stof om klima og bæredygtighed i forhold til byggeri, da jeg gennemførte mureruddannelsen for få år siden. Både kalk- og lermørtel har rigtig gode egenskaber for indeklima, og kan i mange tilfælde bruges i stedet for cementmørtel og har langt mindre aftryk for planeten. Men den slags information skal man søge længe efter på mureruddannelsen, ” siger murer Line G. Aagaard, der er en af de unge håndværkere, der har været med til at udvikle og gennemføre projektet. Hun tilføjer at ”det var svært at få lov at nørde igennem på den kreative måde, hvor man også kan tænke ud af boksen. For mig er de bæredygtige løsninger især byggeri med ler og kalk blevet et kreativt udviklingsrum for mig – men lærerne var ikke altid gearet til det.”

Bygningssnedker Bodil Signe Wedele, der også har været med i projektet supplerer: ”Selvom hele snedkeruddannelsen handler om at bygge med træ, så havde vi aldrig på noget tidspunkt en ordentlig snak om hvorfor træ er et godt materiale ift. klimaet, hvad bæredygtig skovbrug vil sige og hvilke træsorter der vokser lokalt.”

Med udgangspunkt i at de unge håndværkere selv har savnet viden og dialog om bæredygtige metoder indenfor håndværk og byggeri under deres uddannelse, fik de idéen til at udvikle undervisningsforløb, der netop udfordrede elevernes kreativitet og kompetencer ved at fokusere på bæredygtighed. ”I dette projekt gør vi meget ud af de diffusionsåbne konstruktioner, der håndterer fugten uden brug af dampspærre, og vi har fokus på materialer, der er fornuftige set i forhold til både livscyklus, miljø og klima. Det handler om at eleverne selv får mulighed for at være kritiske og tage stilling til, hvilken slags byggeri, de gerne vil satse på.” fortæller Jette Hagensen, der har været tovholder på projektet. ”Vi har så prøvet at kombinere det faglige indhold med muligheden for at komme i dybden, også for den gruppe elever man kan kalde højtbegavede, eller talentelever – eller hvilken betegnelse vi skal give dem.

I projektet, som er støttet af bl.a. Undervisningsministeriet og Grundejernes Investeringsfond, har gruppen bag ’Klogt byggeri’ udviklet, testet og bearbejdet en række undervisningsforløb, og lavet et elevhæfte og en materialekasse, som erhvervsskolerne kan få tilsendt. De har desuden opdateret portalen www.bæredygtigtbyggeri.dk, som er udarbejdet af Egen Vinding og Datter, og hvorfra de forskellige materialer kan downloades gratis.

Skriv en kommentar