Dato / Tid

4. juni 2021

Kl. 10:00 - 16:00

Sted

Første fredagscafé i Talentfabrikken er fredag d. 4. juni kl. 10:00 – 16:00 på Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg Øst.

Er du nysgerrig på teknik og har du lyst til at blive endnu dygtigere til industriteknikerfaget? Nu har du muligheden for at bygge yderligere til dit talent: TECHCOLLEGE tilbyder en række forskellige forløb, bygget til at styrke dig og dine strategier, for at kunne løse fremtidens udfordringer.

På TECHCOLLEGE Aalborg tilbyder vi på industritekniker-uddannelsen et forløb, Talentfabrikken, hvor du ud over det sædvanlige kan opleve og afprøve de nyeste programmer og teknologier.

Talentfabrikken er for elever, som:

  • Har en praktikplads
  • Har gennemført grundforløb og H1 til industritekniker og udviser god faglighed på sin uddannelse i en eller flere discipliner
  • Udviser gode samarbejdsevner
  • Ønsker at udvikle et højere fagligt niveau og er nysgerrig efter og villig til at lære nyt
  • Ikke giver op selvom der er udfordringer

Vi vil afholde en række af disse fredagscafeer (fra kl. 10.00 – 15.30), og emnerne vil variere fra gang til gang.

Nye teknologier – og kompetencer!
Fokusset på talentfabrikken er baseret på nye teknologier og fag på højere niveauer, men også fokus på tillæring af forskellige strategier til at løse de udfordringer, som fremtiden byder på indenfor industrien i Danmark.

I Danmark har vi ikke behov for mange som kan lidt. Danmark har brug for at den enkelte har mange kompetencer, såsom at kunne tænke, at kunne fejlsøge og kan løse problemerne selvstændigt.

Samtidig skal de have strategierne, kreativiteten, og den kritiske tænkning til at lære og håndtere det nye og den ny teknologi.

Alt dette vil vi frembringe ved at udfordre og koncentrere os om spændene emner, som eleverne er med til at udvælge.

Grundet fagenes kompleksitet får du ekstraordinære muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Du får ligeledes et tillæg til dit svendebrev om at du har deltaget i TECHCOLLEGE´s ”Talentfabrikken” og hermed et stempel om talentudmærkelse og anerkendelse.

Tilmelding
Første fredagscafé i Talentfabrikken er fredag d. 4. juni kl. 10:00 – 16:00 på Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg Øst.

Her vil emnet være ’Automation – ROBO2GO’. Du kan læse meget mere om Talentfabrikken og den enkelte fredagscafé på dette link: https://talentfabrikken.goodbarber.app, hvor du også kan tilmelde dig.

True Tylak Nørrevang

Har du spørgsmål?

True Tylak Nørrevang
Faglærer