Dato / Tid

29. november 2023

Kl. 9:00 - 16:00

Sted

SOSU H
Brøndby Møllevej 4, Brøndby

Vær med når Videnscentret i samarbejde med CareNet afholder temadag under overskriften: 10 gode cases: Velfærdsteknologi i de danske kommuner

Vidensdeling, best practice og teknologibasar

Skolen vil summe af liv, når op til 20 forskellige firmaer der forhandler velfærdsteknologier vil præsentere deres bud på fremtidens velfærdsteknologier. Skolens kantineområde vil blive omdannet til et messeområde og alle er velkomne til at kigge forbi.

I løbet af dagen, vil skolens teatersal blive brugt til, at forskellige firmaer vil præsentere deres cases. Alle cases tager udgangspunkt i implementeringsprojekter, hvor løsning eller teknologi er kommet godt i drift,-men det er også interessant at italesætte udfordringer og tilpasninger undervejs i processen. Det er her udviklingen og innovationen starter. Et tema for dagen er bæredygtighed og de forskellige cases vil have en bæredygtighedsvinkel.

Her kan nævnes nogle af de oplæg man kan høre:

  • Brug af Qwiek.up til at skabe ro på afdelinger. Bedre arbejdsmiljø og øget velvære
  • Mobilize Me: Strukturværktøjer til mennesker med kognitive udfordringer
  •  Tryghedsskabende og miljøvenlig indretning på plejehjem
  • Den intelligente ble ABENA Nova
  • Med brug af DigiRehab sænkes behovet og efterspørgslen på hjemmepleje
  • Hvordan skaber vi hos Videnscenter for Velfærdsteknologi støbeskeen for fremtidens velfærdsteknologi
  • Teknologien skal give mening i medarbejdernes hverdag!