Velkommen til Christian Greve – Videnscentrets nye bæredygtighedskonsulent

Hvem er du?

Jeg har en baggrund som gymnasie- og eud-underviser, hvor jeg har gymnasiepædagogikum og undervisningskompetence i dansk og samfundsfag. I løbet af det sidste årti har jeg undervist på hf, hf-enkeltfag, hhx, merkantil eux og eud, og helt tilbage omkring finanskrisen underviste jeg på Aarhus Social- og Sundhedsskole på pau, ssa og ssh. De sidste par år har jeg arbejdet som konsulent i uddannelsessektoren med fokus på bæredygtighed, hvor jeg bl.a. projektledte en større uddannelsesinstitution til at blive en UNESCO Verdensmålsskole, og har arbejdet med digitialisering, skoleudvikling og håndteret en del corona-bøvl. Privat er jeg 36 år og bor på Østerbro med min kæreste. Hvis man har lyst til at drøfte de seneste fodboldresultater eller Marvel-film, så er jeg altid klar.

Hvorfor søgte du stillingen?

Jeg synes, at mine erfaringer med at arbejde i en uddannelseskontekst med fokus på udviklingsprojekter, forandringsledelse og bæredygtighed som komplekst vidensområde var relevante. I konkret forstand har jeg direkte erfaring med at arbejde med projektledelse og at sætte målsætninger for en uddannelsesinstitution med henblik på at blive en UNESCO Verdensmålsskole. Jeg har stor glæde af de pædagogiske bæredygtighedsnetværk, og jeg finder spændet mellem det strategiske til det operationelle niveau – fra direktør- og ledelsesgangene til underviserne, som står ude i klasselokalerne og underviser – som det mest interessante. Jeg håber at kunne bidrage på alle niveauer og skabe sammenhæng, således at eleverne i sidste ende kan mærke tiltagene og får en bedre oplevelse, større læringsudbytte og realiserer dem selv meningsfuldt under deres uddannelse og ser dem selv som en del af løsningen som fremtidens forandringsagenter både privat og på arbejdsmarkedet.

Hvad kan du sige om bæredygtighed, grøn omstilling og Videnscenter for Velfærdsteknologis opgave?

For det første mener jeg, at bæredygtighed i sin bredeste forstand er tæt knyttet til almendannelsen i dag. Og det er en opgave for både undervisere, ledere og omkringliggende samfund at sørge for, at vore uddannelser tager bestik af dette – det gælder alle uddannelsesretninger – og i høj grad de SOSU-faglige. Lige nu trender der i Danmark et underbegreb til bæredygtighed, som kaldes for ”væredygtighed”. Den korte version er, at væredygtigheds fokus er at skabe trivsel hos den enkelte, således at man med viden og fornuft kan skabe sig et sundt og meningsfuldt liv både på arbejde og ens privatliv. Vi skal kunne være for at kunne bære. Og disse værdier synes jeg passer enormt godt ind i en SOSU-faglig kontekst. For det andet er grøn omstilling i sig selv typisk to områder såsom klima og miljø, som ikke er det samme. Den bedste måde at arbejde bæredygtigt på er ikke at tro, at man i ens fag eller fagområde kan redde verden. Det er heller ikke ikke at foretage sig noget. Det er at finde ud af, hvordan ens fagområde med babyskridt kan bidrage. Hvis du er tømrer, så bekymrer du dig om træ og co2. Hvis du er frisør, så omtænker du dine hårprodukter. Vi bliver nødt til at starte med de ting, som vi rent faktisk selv kan magte. Ellers bliver det Sisyfos-arbejde – og det er ingen tjent med. Derfor er det en enormt vigtig opgave, som Videnscentret har påtaget sig med den seneste aktivitetspulje, da hele SOSU-området dækker over mange elever, og disse elever kan tage deres viden med videre i livet.

Hvordan ser du på det næste par år og arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed i SOSU-regi?

Min væsentligste erkendelse er indtil videre, at de fleste – elever, ledelse, undervisere, faglige udvalg og omkringliggende samfundsinstitutioner har et ønske om at være en del af omstillingen, men typisk mangler nogle pejlemærker for at komme i gang. Derfor ser jeg min opgave i ydmyg forstand som at omhandle at skabe de processer, som kan hjælpe alle i gang. Her skal vi sørge for ikke at tage munden for fuld; vi skal undgå greenwashing og acceptere, at nogle komplekse ting tager tid at fordøje og håndtere på en ordentlig måde, således at vi ikke skyder over mål og brænder ud. Derfor går vi i gang med en kortlægning, der tilgodeser skolernes kapaciteter for udvikling. Endvidere kan vi facilitere meget via netværk og partnerskaber, fordi der i forvejen er mange, som er langt med arbejdet. Vi kan med fordel lære af hinanden, således at vi ikke arbejder parallelt med at opfinde 14 nye dybe tallerkner.