I samarbejde med Videnscentret har BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø sendt Fagligt Træf 2021 live fra SOSU H i Brøndby

I år blev Fagligt Træf afholdt virtuelt. Temaet var: Sammen om forflytning. Gennem det virtuelle univers var der mulighed for at lade sig inspirere og få nye vinkler på forflytning og faglighed.

I træffet var der interaktive oplæg om ny forskning inden for forflytning og hjælpemidler, fokus på at forebyggelse af akut fysisk overbelastning, indretning af borgerens hjem og forflytning af tunge ben.

Målgruppe

Fagligt Træf var for forflytningsvejledere, ledere, socialpædagoger, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører, hospitalsserviceassistenter, samt arbejdsmiljøkonsulenter, terapeuter, arbejdsmiljørepræsentanter m.fl., der er ansat på sygehuse, bosteder for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, plejehjem eller i hjemmeplejen.

Fagligt Træf blev sendt live fra SOSU H´s lokaler i Brøndby tirsdag d. 21. september.

Du kan læse mere om Fagligt Træf 2021 her