Videnscentret på Folkemøde Møn

Igen i år deltager Videnscentret på Folkemøde Møn sammen med SOSU Nykøbing F

Folkemøde Møn er et stort arrangement over to dage. Det primære fokus med Folkemødet er debatter, dialoger og workshops. Uddannelsesinstitutioner, organisationer, politiske partier og besøgende gør dagene festlige og spændende. Hele Stege by emmer af liv med telte, boder og aktiviteter.

Fredagens program er primært for de unge, her kommer skolerne fra oplandskommunerne. Lørdagen har mere fokus på debatter og workshops for alle aldre.

Videnscentret deler igen i år telt med SOSU H Nykøbing F, hvor vi stiller op med teknologier og hjælpemidler indenfor både SOSU og PAU området. Om fredagen stiller SOSU Nykøbing F op med 30 elever, der kan fortælle om uddannelserne, og hvordan det er at være elev. Det glæder vi os meget til.

Folkemødet trækker unge fra omegnskommunerne bl.a. fra Lolland, Falster og Vordingborg. Sidste år var en stor succes med over 10.000 unge, der lagde vejen forbi Stege.

Skriv en kommentar