Dato / Tid

24. januar 2024 - 25. januar 2024

Kl. 9:00 - 16:30

Sted

Lokomotivværkstedet
Otto Busses vej 5A
2450 København SV

VR-byggeri, bæredygtigt byggeri og grøn svendeprøve er blandt aktiviteterne på VIHDAs stand på festivalen HÅNDVÆRK, der forløber over to dage d. 24. - 25. januar i Lokomotivværkstedet i København. Du kan også CNC-fræse dit eget gamer tag, og se hvordan man bygger et Wiki-house.

Fremtidens håndværker vil i stigende grad møde ny teknik og stilles overfor at bruge andre metoder for i fremtiden at være konkurrencedygtige.

Selv om det gode klassiske håndværk altid vil være kernen i faget, vil der fremover være momenter, hvor det kræver, at man har kendskab til blandt andet VR og CNC-skærer.

I Videnscenter for Håndværk – Design og Arkitekturs aktivitetsområde kan du prøve nogle af de muligheder, der er på markedet lige nu for omstilling til nye teknologier.

Du kan også komme i snak med faglærere om kløften mellem den læring som nyuddannede får på skolerne i dag, og når de kommer ud som lærlinge og svende i en virksomhed.

Prøv momenter fra VIHDAs bæredygtige værkstedsdag, oplev nye materialevalg og en mere bæredygtig byggemetode som er inden for de allerede accepterede og lovlige byggeløsninger.

Den grønne svendeprøve

På HÅNDVÆRK fremvises et kvalificeret bud på fremtidens grønne svendeprøver på tømreruddannelsen.

Samfundet og erhvervsuddannelserne efterspørger lærlinge og faglærere med handlekompetencer og erfaringer indenfor fremtidens bæredygtige byggeri.

De grønne svendeprøver skal være med til at sætte skub i det bæredygtige perspektiv på hele uddannelsen, med øget fokus på anvendelse af biogene og organisk baserede materialer.

Drømmen er, for mange lærlinge, både at gøre en praktisk og teoretisk forskel i uddannelsesforløbet. VIHDA ønsker at hjælpe erhvervsskoler med at gå foran i den grønne omstilling.

Bæredygtig værkstedsdag – version 2.0

Kom og prøv dele fra kurset En Bæredygtig Værkstedsdag. Vær med til at bygge et hus-hjørne eller gavl i 1 :1 med Wikihouse teknologi on-site, med mobil CNC-fræser.

Læs om konceptet bag det bæredygtige modul-byggeri wiki-house her: https://www.wikihouse.cc/

Troels Nepper

Har du spørgsmål til vores stand?

Troels Nepper
Projektleder