CLT (Cross Laminated Timber): Design og montering af elementer [gratis webinar 1 af 3]

Dato / Tid

6. oktober 2021

Kl. 14:00 - 16:00

Sted

Online via Teams - få linket ved tilmelding

I denne webinar-række kan du blive klædt på til at undervise og håndtere viden om CLT (Cross Laminated Timber) i Danmark.

CLT kursus hvor alle kan være med!

Kurset henvender sig til undervisere og håndværksmestre, som gerne vil blive klogere på hvordan man kommer i gang med at bygge med CLT. Men alle er velkomne!Gratis tilmelding: jkm@nextkbh.dk

CLT erstatter i nogle tilfælde beton, og i nogle tilfælde giver CLT mulighed for bedre, mere miljøvenlige og æstetiske muligheder. Andre gange skal man måske lige tænke sig om en ekstra gang, inden man vælger CLT som byggemateriale.

Michael Kock fra TRÆ-info kommer og fortæller om design af CLT-elementer, og giver dig indsigt i det nye materiales mange spændende muligheder. Michael giver en fyldig gennemgang af hvordan man designer og bygger med CLT – om fordele og ulemper.

Jan Kløcker fra Profile A/S kommer og fortæller om, hvilke input der skal bruges fra entreprenøren til at bestille CLT elementer. Jan har som en af de første, i Danmark, erfaring med at levere elementer til nogle af de første byggerier i Danmark med CLT. CLT bliver produceret i lande som Østrig, Schweitz, Finland og Sverige.


Spørgsmål og tilmelding til Jens Kjartan Mogensen: jkm@nextkbh.dk

Følg videnscenteret og bliv bruger ved at oprette dig på vores forside: https://videnscenterportalen.dk/vihda/ 

Arkitekt Emil Göhns forklarer om sit CLT-byggeri

Skriv en kommentar