3D-Centeret ved at tage form på TECHCOLLEGE i Aalborg og forventes at blive årets 'kalendergave' til elever og interesserede som kan boltre sig i 3D-mulighederne

På TECHCOLLEGE er 3D-Centeret ved at tage form, og der arbejdes på at få bygningen klædt i de helt rigtige 3D-klæder.

TECHCOLLEGE er i fuld gang med indsamling af materiale til undervisning og instruktion. Det er tanken at der skal være selv-instruerende videoer på alt det gode grej der er indkøbt.

Forhåbningen er at centeret fungerer i november, og at de første elever, mestre og lærere kan få en speciel julekalendergave og anvende 3D-centeret inden juleferien.

Om 3D-tegningen siger TECHCOLLEGE: ”Den har vi brugt, i forbindelse med kvalificering af vores beslutninger, ved indretning af centeret. Vi har således brugt tegningen til at se centeret inden det er opført på film og i VR-brillerne. Det har givet alle et rigtig godt overblik, over hvordan 3D-centeret kommer til at virke.”

På TECHCOLLEGE i Aalborg glæder de sig meget til at tage det nye 3D-ceneter i brug – og give elever, mestre, lærere og andre interessenter et kik ind i fremtidens muligheder, og introducere 3D-teknologien gennem ”3D: Fra idé til færdigt produkt”, og se resultaterne i vores tredimensionelle virkelighed.

3D-centeret under opbygning