Ansøgning til workshop for arkitektstuderende

Ansøgningsfrist: Mandag d. 26. november kl. 12

Send din ansøgning via WeTransfer til Jens Kjartan Mogensen: jkm@nextkbh.dk

Ansøgningsfrist: Mandag d. 26. november kl. 12

Ved at indsende materiale til workshoppen accepterer du/I at Videnscenteret må bruge det indsendte materiale i forbindelse med formidling omkring innovationsworkshoppen.

Forløb for innovationsworkshop:

26. november: Ansøgningsfrist kl. 12

12. december: Udvælgelse og svar på ansøgning

Februar – marts: Tilrettelæggelse mellem arkitekt og faglærer (2 møder á 2 timer)

22. april – 16. maj: Innovationsworkshop

Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur søger arkitektstuderende til at deltage i en workshop, hvor du kan få realiseret din idé inden for håndværksfagene: Murer, tømrer, snedker og bygningsstruktør (beton).

Test din idé i den virkelige verden
Måske er du ved at lave et forslag til en konkurrence, hvor du gerne vil teste din ide af i 1:1. Eller du vil se din idé materialisere sig som et led i en afsøgning af dit design i forbindelse med en opgave på dit studie, eller noget helt andet.

Du eller dit team er arkitekterne der sammen med vores faglærer og elever i løbet af 3 uger bygger jeres projekt i helhed eller i udsnit som mock-up.

Håndværkets kompetencer
Videnscenteret og NEXT Uddannelse København vil gerne vise, hvad håndværk kan bruges til, og vise hvor kompetente eleverne på erhvervsuddannelserne er. Derudover vil vi udvikle vores kompetencer inden for kreative samarbejder med arkitekter og designere.

Projektmål
Projektet kan være en værdiskabende forædling af eksisterende produkter eller udvikling af nye produkter og metoder som kan:

  • Synliggøre håndværkets natur og teknik i designet
  • Udfordre håndværkerenes færdigheder og byggeteknik
  • Rumme problemstillinger som søges løst i samarbejde med håndværkerne

Vi kan tilbyde:

  • Kompetent sparing med faglærer og håndværkselever
  • Arbejdskraft tilpasset til at realisere din idé
  • Værkstedsfaciliteter
  • Budget til materialer inden for skolens alm. takst for brug af materialer til undervisning
  • Fernisering af jeres projekt på NEXT Uddannelse København
  • Filmproduktion der følger projektet
  • Professionelle billeder af projekt og proces
  • Eksponering af projektet via vores hjemmeside og Facebook
  • Medvirken i vores udgivelser om de forskellige projekter som du kan lægge i din portefølje

Afleveringskrav:
Materialet skal vise projektet i plan, snit, opstalt og isometri i hensigtsmæssig skala, med angivelse af mål. Der skal være en materialebeskrivelse af, hvilke materialer der indgår i projektet og gerne detaljetegninger af knudepunkter. Der vil være en udviklingsfase, hvor du samarbejder med faglærerne om, hvordan vi mest hensigtsmæssigt realiserer din idé, inden vi går videre med at bygge opgaven sammen med eleverne.

Har du spørgsmål?

Jens Kjartan Mogensen 21 34 68 99

Skriv en kommentar