Introduktionsfilm til Makey Makey

Målgruppe

EUD GF1, EUD GF2, Hovedforløb

Fag / Emner

Omsorg, sundhed og Pædagogik

Varighed

15 minutter

Fagområde

Den pædagogiske assistentuddannelse, Social- og sundhedshjælperuddannelsen, Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Velfærdsteknologi (Vest)

Makey Makey er et simpelt elektronisk opfindersæt – et tastatur der kan hackes. Med Makey Makey kan man kontrollere sin computer via alle strømledende materialer og genstande, hvilket kan være udgangspunkt for konstruktion af mange prototyper.

Dette forløb er blevet downloadet af 1 bruger

Læringsmål

  • At give en kort introduktion til Makey Makey mhp. at kunne anvende teknologien i undervisningen.

Beskrivelse

Denne film er én film af en række på ni introduktionsfilm, som alle findes på VFVVests portal med undervisningsforløb. Alle film er produceret med det formål, at dele viden samt inspirerer undervisere og deres elever til hvordan teknologierne såvel analoge som digitale kan anvendes i undervisningen.
De ni film tager afsæt i den pædagogiske metode; de 21.århundreds kompetencer: info.21skills. Hvor der skabes rammer for, at eleverne ikke kun taler om, lytter eller ser på. Eleverne får "hands-on", prøver af, samarbejder, producerer og udfordres i at reflektere samt tænke kreativt. Det handler om udfordringer hvor læringsteknologi indgår som medierende artefakt for læringsprocessen. Med andre ord skabes der "øvebaner" hvor eleverne kan afprøve tanker, ideer, løsninger og begå masser af "fejl".

Teknologierne er knyttet til Makerspace- tænkningen. Et Makerspace bidrager til at konkretisere det vitaliserende læringsmiljø, understøtter innovativ læring og giver initiativet til eleverne. Makerspace kombinerer analoge og digitale læringselementer. Der skabes rammer for at eleven er aktiv og producerende gennem kreativitet og innoverende processer.

Filmene er optaget med undervisere fra Social- og sundhedsuddannelserne, og faciliteres alle af læringskonsulent Brian Thousgaard. Filmfotograf Mathias Kindsholm har optaget og redigeret filmene.

Makey Makey
Makey Makey er en innovativ og legende teknologi, der også indeholder en kodningsdel – blokprogrammering.
Blokprogrammering består ligesom andre programmeringssprog af en række kommandoer, som computeren udfører, hvis kommandoerne er formuleret korrekt.
Kommandoer der er vigtige, for fx at kunne forstå, hvordan en robot på et sygehus (eller andre velfærdsteknologier) kommer fra A til B.
Makey Makey er blevet brugt i både rekrutterings-øjemed, brobygning, GF1, GF2 og hovedforløb.
Som underviser skal man være forberedt på at skulle give gode forklaringer på HVORFOR blokprogrammering/Makey Makey er relevant at bruge på Social- og sundhedsuddannelser.

Makey Makey er også blevet brugt i forhold til elevers vidensdeling af opgaver, hvor der er brug for en mere legende, interaktiv og sjov analog/digital fremvisning, som fx plancher ikke giver mulighed for.

Teknologien kan lånes af Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark via
De Mobileudstyrspakker

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.