Nedenstående finder du videnscentrets begrebsafklaringer omhandlende uddannelse og læring, velfærdsteknologi, videnscenteret, profession og videnscenteraktører. Begrebsafklaringerne er et dynamisk værktøj under udvikling.

A

Når vi siger ambassadørkorps, henviser vi til ét af de tre korps, der er nedsat på hver af de tre partnerskoler. De lokale korps består både undervisere, ledere, konsulenter, administrative medarbejdere og elever.

 

Når vi siger ambassadørrolle, henviser vi til repræsentanter for Videnscentret hvis primære rolle at fortælle en fælles fortælling omkring Videnscenter for Velfærdsteknologi Vest både til elever, undervisere, interessenter eller samarbejdspartnere samt fokusere på ”de gode historier”, som Videnscenteret har oplevet.

 

Når vi siger augmentet reality (AR), henviser vi til teknologier, der skaber en udvidelse af virkeligheden, for eksempel ved at tilføre supplerende information – det kunne være billeder eller lyd i forhold til den situation, man befinder sig i.

B

Når vi siger borgerrettet velfærdsteknologi, henviser vi til de velfærdsteknologier, der kan:

1) have en værdi i forhold til at bevare eller højne borgernes livskvalitet,

2) understøtte og forbedre velfærdsmedarbejderens arbejdsmiljø, eller

3) effektivisere arbejdsgange, så der bliver frigivet ressourcer til gavn for borger, medarbejder eller samfundet som helhed.

 

Når vi siger briefing, henviser vi til den forberedende aktivitet, der er knyttet til enhver simulationstræning.

C

Når vi siger computational thinking, henviser vi til et begreb for problemløsning i forhold til især komplekse problemer. En computational thinker eksperimenterer, forholder sig kritisk og leger for at skabe noget i samarbejde med andre. Det er kompetencer, der afspejler sig i det 21. århundredes kompetencer. Danmarks vækstråd udgav i 2016 en rapport, hvori de anbefaler, at computational thinking gøres til en integreret del af undervisningen i uddannelsessystemet.

D

Når vi siger dannelse, henviser vi til dét at ”komme godt på vej i verden (blive medbestemmende, blive menneske, tænke og handle alment…)” (Paulsen, 2017).

 

Når vi siger debriefing, henviser vi til det refleksionsrum, der faciliteres efter enhver simulationstræning. Det er et rum, hvor der reflekteres over den aktivitet, der lige har fundet sted. Det skal understøtte og udvikle elevernes evne til at reflektere over og dermed navigere i de virkelighedsnære scenarier, de træner gennem simulationstræning med henblik på håndtering af velfærdsarbejdet.

 

Når vi siger det 21. århundredes kompetencer, henviser vi til de kompetencer, som er nødvendige at udvikle via uddannelse for at kunne leve op til de krav, der stilles til den erhvervsaktive borger i det 21. århundredes samfund. De kompetencer, som ofte er i fokus i forhold til det 21. århundredes kompetencer, er kollaboration, problemløsning og innovation, videnskonstruktion, kompetent kommunikation, selvevaluering samt IT og læring.

Begreberne er blevet talt ind i en SOSU-faglig kontekst. I den sammenhæng er Videnscenteret optaget af begrebet empowerment thinking som værende et vigtigt udgangspunkt i elevens læringsproces. De 6 kompetencer vil i større eller mindre grad afspejle sig i Videnscenteret aktiviteter. Videnscenteret har blik for, at der er progression og sværhedsgrad i hver enkelt kompetence og videregive viden og sparring herom. Underviserens rolle ændrer sig idet der skabes en bevægelse fra undervisning til facilitering. Vi går fra lærerstyret undervisning til elevstyret læring. Videnscenteret understøtter den bevægelse ved aktivt at vise, hvordan der kan arbejdes med underviser rollen.

*Vores læringstilgang omkring det 21. århundredes kompetencer er med viden og inspiration af 21skills.dk udviklet af Center for Undervisningsmidler (CFU).

Når vi siger ”de tre ben”, henviser vi til de tre primære fokusområder, partnerskolerne i videnscentret har; Social- og Sundhedsskolen Fyn / innovativ Læring, Social og Sundhedsskolen FVH / simulation og SOSU Nord / borgerrettede velfærdsteknologier.

 

Når vi siger det fælles fjerde, henviser vi til det udviklingsarbejde, der er i proces med henblik på synergieffekterne ved en samtænkning af videnscentrets ”tre ben”.

 

Når vi siger didaktik, henviser vi til læren om undervisning. Det indebærer alle de overvejelser over, tanker om og problemstillinger i forhold til, hvordan læring bedst muligt understøttes og udvikles. Det kan både være i relation til elevers læring, men også andre aktører såsom undervisere, praktikere og os selv.

E
F

Når vi siger faglærernetværk, henviser vi til faglærere på danske SOSU-skoler som har interesse for velfærdteknologi, simulation og innovativ læring. Gennem netværket får faglærerne mulighed for at styrke kompetencer og didaktisk viden, som kan skabe inspiration til, hvordan man kan implementere og formidle teknologiforståelse i undervisningen og derved påvirke elevernes forståelse af teknologi.

Se hvilke skoler, der deltager i faglærernetværket nederst på siden her:

G

Når vi siger Greenscreen, henviser vi til en læringsteknologi til at skabe ”illusioner” eller ”historier” med billeder og videoer i multiple lag. Greenscreen er et grønt lærred, der bruges som baggrund til at optage video eller tage billeder. Via en app vælges andre videoer eller billeder, som eleverne ønsker, skal indgå i deres ”scenarie”. Det optagede materiale (video/billeder) på greenscreen og det udvalgte materiale (video/billeder) klippes sammen via appen og skaber illusionen af, at greenscreen-situationen udspiller sig der, hvor den udvalgte video foregår.

H

Når vi siger handlingsplan, henviser vi til planen over de konkrete aktiviteter og handlinger, vi vurderer skal udføres for at videnscentrets målsætninger indfries.

I

Når vi siger implementering, henviser vi til de processer og aktiviteter, der er forbundet med at omsætte nye tiltag til praksis. Den velfærdsteknologiske udvikling sætter implementering højt på dagsordenen – det er nemlig kun gennem vellykket implementering, at de velfærdsteknologiske tiltag indfrier de potentialer, der er forbundet hermed.

 

Når vi siger innovation, henviser vi til en ”nytænkende forbedring af noget i verden” (Paulsen, 2017) med velfærdsteknologi som omdrejningspunkt. Det kan for eksempel være med borgerrettede teknologier, simulation eller innovativ læring for øje – med fokus på den ene af teknologierne eller som samspillende.

 

Når vi siger innovativ læring, henviser vi til nytænkning, der forbedrer læring med henblik på at eleven eller velfærdsmedarbejderen tilegner sig kompetencer til at håndtere omsorgsopgaven og de forandringer, omsorgsfaget går i møde. Et eksempel på en innovativ læringsform, som er et centralt fokus for videnscentret, er virtual reality.

 

Når vi siger interessenter, henviser vi til alle de aktører, der er i berøring – indirekte eller direkte – med videnscentrets ydelser, altså aktører, der kunne have en interesse i videnscentret. Det er både på person- og institutionsniveau, for eksempel SOSU-skolerne, producenter af velfærdsteknologi, brugere af velfærdsteknologi, øvrige uddannelsesinstitutioner, forhandlere af velfærdsteknologi og mange flere.

 

Når vi siger IT og læring, henviser vi til kompetencer til at benytte, analysere, vurdere eller udvikle IT i læringssammenhænge – for eksempel i forhold til at tilegne sig, formidle eller skabe ny viden både om og med IT.

IT og læring

J
K

Når vi siger kollaboration, henviser vi til kompetencer til at samarbejde og løse problemer i fællesskab. Det, tror vi på, er afgørende for, at eleverne kan agere på det arbejdsmarked, der møder dem – både under og efter deres udannelse. Desuden er vi selv meget optagede af at løse vores opgaver i videnscentret i samarbejde med interessenter, herunder såvel elever, aftagere og det øvrige samfund.

Kollaboration

Når vi siger kompetent kommunikation, henviser vi til kompetencer til at vurdere og formidle relevant viden i forhold til forskellige målgrupper.

Kompetent kommunikation

 

L
M

Når vi siger MakerSpace, henviser vi til en teknologimættet vogn, hvor elever og undervisere kan eksperimentere og udfolde sig kreativt. Her arbejdes med innovative processer og grundlæggende indsigt i teknologiforståelse.

 

Når vi siger mission, henviser vi til, hvad vi vil opnå med videnscentrets eksistens og inden for hvilke rammer, vi vil løse opgaven, herunder hvilke kompetencer og redskaber vi har og vil benytte til formålet. Vores mission lyder således:

At indsamle, udvikle og formidle viden af akademisk og erfaringsbaseret karakter inden for det velfærdsteknologiske område.

At udvikle elevers og kursisters teknologiske dannelse med henblik på at understøtte digitalisering og implementering af nye teknologier, der kan fremme udviklingen af velfærd i et moderne samfund.

I forhold til mission og vision og med afsæt i det 21. århundredes kompetencer er tænkning et bærende strategisk element.Det 21. århundredes kompetencer danner afsæt og referenceramme for Videnscenterets udvikling af aktiviteter og øvrige virke.

N
O
P

Når vi siger PA, henviser vi til pædagogiske assistenter, elever eller -uddannelse.

 

Når vi siger Ph.D., henviser vi til Ph.D.-studerende, Sissel Kondrup Bach, der er ansat i videnscentret på værtsskolen SOSU-Nord. Kontakt hende her

 

Når vi siger politiske organisationer, henviser vi til organisationer, der er politisk ledede. Det vil sige, at man som medarbejder i en politisk styret organisation må navigere efter de politiske beslutninger, der er styrende for retningen for arbejdet.

 

Når vi siger problemløsning og innovation, henviser vi til kompetencer til at identificere problemstillinger samt reflektere over, hvilke kompetencer og viden, der skal sættes i spil for at tilgå og løse forskellige problemstillinger. Vi tror på, at et sådan didaktisk fokus ruster elever til at håndtere de problemstillinger, de møder under deres uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Problemløsning og innovation

Q
R

Når vi siger rehabilitering, henviser vi til Sundhedsstyrelsens definition på rehabilitering: Rehabilitering omfatter fx genoptræning og andre indsatser rettet mod patientens funktionsevne, herunder psykosociale indsatser, patientuddannelse, støttende og kompenserende indsatser. Derudover indsatser rettet mod uddannelse og beskæftigelse. Behandling kan indgå som en del af rehabiliteringen” (SST, 2018).

S

Når vi siger scenarie, henviser vi til den aktivitet, der finder sted i praksis (oftest) i forbindelse med simulationstræning. Et scenarie er en opstillet situation, der er designet med eksempelvis et bestemt læringsudbytte som formål for aktiviteten.

 

Når vi siger selvevaluering, henviser vi til kompetencer til at vurdere og reflektere over egen læring samt håndtere og udvikle sig på baggrund af feedback og feedforward.

Selvevaluering

 

Når vi siger simulation, henviser vi til en læringsform og et pædagogisk redskab, der lægger sig så tæt som muligt op ad de situationer, som eleverne skal kunne håndtere i deres møde med praksis. Her muliggøres koblinger mellem teoretisk viden og praktiske færdigheder gennem øvelse og refleksion ved at skabe virkelighedsnære situationer og opstille scenarier, der ligner praksis med de relevante elementer, der knytter sig hertil.

Definition: Simulation anvendes som en metode til at efterligne dele af eller alle aspekter af en situation, så den lærende oplever situationen som troværdig og realistisk – og gennem anvendelse af viden, handling og refleksion opøver teoretisk forståelse og sammenhæng (Helleshøj, 2015).

 

Når vi siger skills, henviser vi til konkurrenceelementet inden for erhvervsfaglige fag – i vores kontekst SOSU-faglige fag og tilhørende kompetencer. Konkurrencen i skills. For eksempel DM eller konkurrenceelementer integreret i brobygning, som forsøger at skabe autentiske situationer, hvor eleverne konkurrerer i at tilgå og løse de opstillede scenarier med deres erhvervsfaglige skills.

 

Når vi siger SOSU-sektoren, henviser vi til det område, der har at gøre med social- og sundhedsfaglige elever, medarbejdere eller øvrige aktører på området.

 

Når vi siger SSA, henviser vi til social- og sundhedsassistenter, elever eller -uddannelse.

 

Når vi siger SSH, henviser vi til social- og sundhedshjælpere, elever eller -uddannelse.

 

Når vi siger strategi, henviser vi til de mål, vi har sat for Videnscentret på lang sigt. Strategien er altså vores langsigtede mål.

 

Når vi siger styregruppe, henviser vi til den del af organisationen, der har det afgørende beslutningsmandat i forhold til videnscentret og er centrets tilknytning til SOSU-skolerne som organisation.

T

Når vi siger team, henviser vi til de medarbejdere, som Videnscentret består af: 4 kommunikationsmedarbejdere, fem koordinatorer, en Ph.D.-studerende og en leder.

 

Når vi siger Teknologioptimisme – teknologipessimisme 

Vi møder teknologiske tiltag med forskellige indgangsvinkler. Det ene er ikke mere ”rigtigt” end det andet. En opmærksomhed på, at vi har forskellige tilgange og forståelser af teknologi, kan hjælpe os til at forstå, hvorfor fx implementering af ny teknologi nogle gange synes at være forbundet med potentialer og muligheder, andre gange barrierer og udfordringer, eller måske ofte begge dele.  

 

Når vi siger tovholderfunktionhenviser vi til:

tovholder

U
V

Når vi siger velfærdspersonale, henviser vi til frontmedarbejdere inden for forskellige professioner, der arbejder med velfærdsydelser i relation til borgere og patienter.

 

Når vi siger velfærdsteknologi, henviser vi til teknologier, der enten er med til at bevare eller højne velfærd i ordets bredeste forstand. I videnscentret arbejder vi med velfærdsteknologi inden for områderne borgerrettet velfærdsteknologi, simulationsteknologi og innovativ læring.

 

Når vi siger velfærdsteknologisk dannelse, henviser vi til et begreb, vi vil arbejde med og oversætte ind i vores SOSU- og PA-faglige kontekst. Her trækker vi på teoridannelsen fra begrebet ”technological literacy” som afsæt; det vil sige kompetencer til at mestre praktisk-teknisk, kulturel og social viden i forhold til teknologi samt evnen til at kombinere disse vidensformer. Dette skal føre til, at eleven og andre aktører bliver i stand til at vurdere potentialer, træffe valg om brug og implementering samt mestre anvendelsen af teknologier i den professionelle kontekst (Hasse et. al., 2018).

Når vi siger videnscenterkoordinator, henviser vi til én eller flere af de fem koordinatorer, der er ansat i videnscentret på en af de tre partnerskoler. Se kontaktoplysningerne her

 

Når vi siger videnskonstruktion, henviser vi til kompetencer som tilegnelse, analyse, vurdering og skabelse af viden samt dét at mestre at sætte viden i spil i forhold til forskellige opgavetyper, herunder også tværfaglige problemstillinger.

Videnskontruktion

Når vi siger virtual reality (VR), henviser vi til et innovativt læringsrum, hvor eleven og velfærdsmedarbejderen gennem computer-simulering kan opleve scenarier, der skal simulere situationer, de møder og skal kunne håndtere i praksis.

Begrebet Virtual Reality kan inddeles i en taksonomi bestående af tre niveauer:

Virtual Reality niveau 1: Første og laveste niveau er hvad vi kan kalde “telefon I brille” niveauet. Her er interaktionsniveauet meget begrænset.

Virtual Reality niveau 2: Andet niveau er Oculus Go: en brille med WiFi. Her kan brugeren kigge 360 grader rundt, og styre sin avatar med en controller.

Virtual Reality niveau 3: På tredje niveau har brugeren to controllers og sensorer. Her kan brugeren ligeledes kigge 360 grader, men også gå rundt og interagere med den virtuelle omverden.

 

Når vi siger Vision, henviser vi til, hvilken retning, vi vil gå med videnscentret, og hvor og hvordan vi ser videnscentret og vores målsætninger i fremtiden. Vores vision lyder således:

At være banebrydende i forhold til innovation og velfærdsteknologisk dannelse ved at kombinere borgerrelateret velfærdsteknologi, simulation og moderne læringsmetoder.

Ud fra vision og mission er et bærende strategisk element tænkning med afsæt i det 21. Århundredes kompetencer. Det 21. århundredes kompetencer er Videnscenterets afsæt og referenceramme for vores virke og udvikling af aktiviteter.

W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å