Dato / Tid

7. marts 2023 - 18. april 2023

Kl. 9:00 - 15:00

Sted

EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia

D-I-S, Ørstedsvej 10, 8660 Skanderborg

At kunne levere produkter til rette tid og kvalitet, kræver styr på alle processer i virksomheden. Udviklingen i antal og kompleksitet af de fysiske aktiver i produktionen, stiller høje krav til sikker drift og dermed større og flere krav til vedligeholdsafdelingerne. For medarbejdere i drift og vedligehold er det ikke kun krav til stor viden om teknik, der er i spil. Der kræves også viden inden for administration og ledelse – samarbejder på tværs, lovgivning, håndtering af medarbejdere og processer etc.
For de fleste er VEDLIGEHOLD derfor mødet med mange ubekendte; tekniker, administration og ledelse.

Mange tekniske uddannelser omfatter slet ikke eller meget lidt, de emner. Så hvor søger man viden og udvikling, når dagligdagen presser sig på i jobbet?

Dette er et tilbud til dig, der er ny inden for vedligehold; Første job efter endt studie, første projektlederjob eller skal lede en afdeling/team eller noget helt fjerde. Fælles for alle i dette netværk er interessen for at sætte vedligehold på agendaen i forhold til den strategiske indsats i virksomheden.

Kompetenceudvikling og netværk
DDV tilbyder deltagerne 3 kursusdage, hvor du får styr på termer og begreber og vil forstå betydningen af et fælles sprog i samarbejdet med andre.
Du vil få en forståelse for, hvorfor forandringer er nødvendige.
Du vil få input til hvordan man udfærdiger og følger en optimal vedligeholdsstrategi for produktionsanlæg og produktionsudstyr.
Du vil forstå vigtigheden af de høje datakrav i forbindelse med VH-systemet.

Og ikke mindst: Du mødes med andre fra andre brancher, som du efterfølgende kan sparre med. Du bliver på et tidligt tidspunkt et aktiv for din virksomhed.