Online kursus: Økonomisk reservedelsstyring - 4 sessioner

Dato / Tid

2. marts 2022 - 10. marts 2022

Kl. 9:30 - 11:00

Sted

Microsoft Teams

Online kursus -DDV

Online kursus: Økonomisk reservedelsstyring – 4 sessioner

STYRING AF RESERVEDELSLAGER KRÆVER EN BEVIDST BALANCERING AF MÆNGDEN AF DELE PÅ LAGER OVERFOR RISIKO FOR NEDBRUD SAMT GRUNDIGT KENDSKAB TIL EGET UDSTYR.

Målgruppe
Dette kursus er for medarbejdere, der står for reservedelsdisponering på reservedelslageret.
Da tid er en knap faktor for mange, har vi valgt at udbyde kurset online fordelt over 4 sessioner på hver 1,5 time.
De 4 sessioner fordeles over 2 uger, og der vil være opgaver mellem de enkelte sessioner.

Formål med kurset
Kurset giver deltagerne et sprog for samt principperne for økonomisk reservedelsstyring. Deltagerne får materiale til beregning af kritiske reservedele og forbrugsdele, der kan anvendes hjemme i virksomheden.

Resultat af kurset
Medarbejderne vil herefter have en højere kompetence inden for reservedelsstyring, og deltagerne kan foretage beslutninger baseret på fakta og data frem for holdninger.
Som et resultat af medarbejdernes kompetencespring, vil virksomheden kunne forvente en reduktion i reservedels-binding. Denne reduktion vil afhænge af anvendelsesgraden af de værktøjer, som de har lært på uddannelsen.

Materiale
Inden kurset vil kursisterne modtage:

  • Regneark til strategiske reservedele og forbrugsdele.
  • Power point præsentation
  • Del af Opgavesamling
  • Box quiz reservedelsspil.

Dato for de enkelte kurser kl. 9.30 – 11.00
Session 1:   1. marts
Session 2:   3. marts
Session 3:   8. marts
Session 4: 10. marts

Mødet foregår via Microsoft Teams meeting
Du indkaldes via Outlook – læs mere om mødedeltagelse.