Dato / Tid
2. december 2020 - 15. december 2020
Kl. 9:00 - 10:30
2. december 2020 - 15. december 2020
Kl. 9:00 - 10:30
Microsoft Teams
Der er yderligere 2 kurser i samme kategori, som der er mulighed for at deltage i.
Emner i tidsrummet 09.00 – 10.30 (bemærk 8.30-10.00 KUN 15. december):
2/12 | Webkursus 2: DS/EN 15628:2014 og DS/EN 13460:2009 |
Vedligehold – Kvalifikation af vedligeholdspersonale og Vedligehold – Dokumentation for vedligehold |
8/12 | Webkursus 3: DS/EN 17007:2017 | Vedligeholdsprocesser og tilhørende indikatorer |
15/12 | Webkursus 4: DS/EN 15341:2017 tidsrum for dette kursus er 8.30-10.00 |
Vedligehold – KPIer for vedligehold |
HUSK AT KRYDSE AF I VENSTRE SIDE, HVILKE AF DE ANDRE 2 KURSER DU EVT. ØNSKER AT DELTAGE I.
DDV og Dansk Standard (DS) oversatte i 2018 tre standarder fra den originale engelsksprogede tekst til dansk. Standarderne er nu samlet i håndbogen DS 168 ”Vedligehold – Standarder for vedligehold”.
Håndbogen DS 168 er uundværlig for alle vedligeholdsmedarbejdere, der leder, udfører, sælger, køber eller rådgiver om vedligehold.
Hvad kan standarderne bruges til?
Mangler du sprog, termer, definitioner eller begreber for vedligehold og tilgængelighed, er det værd at kigge i standarden ”Vedligehold – Terminologi for vedligehold”. Her finder du det danske vedligeholdssprog.
Skal du definere medarbejderkompetencer for de 4 typiske medarbejderroller: Vedligeholdstekniker, vedligeholdsspecialist, vedligeholdsleder og vedligeholdschef, finder du svaret i standarden ”Vedligehold – kvalifikation af vedligeholdspersonale” Her findes forslag til jobbeskrivelsen for de 4 typiske roller, der er beskæftiget inden for vedligehold.
Skal du beskrive din organisations processer for vedligehold, bør du kigge i standarden ”Vedligeholdsprocesser og tilhørende indikatorer”. Standarden beskriver de 16 generiske arbejdsprocesser for vedligehold med input, delproces og output. Samtidig giver standarden forslag til hvordan man kan måle på resultatet af arbejdsprocesserne.
Skal du udarbejde en kravspecifikation med krav til data for nyt udstyr, eller skal du beslutte dataelementerne i din virksomheds IT system til vedligeholdsstyring?
Så er standarden ”Vedligehold – Dokumentation for vedligehold” et godt sted at starte. Den indeholder forslag til de data og den dokumentation, som skal benyttes i vedligehold.
Standarden er uændret.
Skal du måle effekten af dit vedligehold med nøgletal, så er standarden ”Vedligehold – KPIer for vedligehold” et godt udgangspunkt. Standarden indeholder 160 indikatorer til at måle resultatet af vedligehold. Standarden findes i dag kun i den engelske udgave.
De tre af standarderne er oversat i et samarbejde mellem DS og DDV:
DS/EN 13306:2017 Vedligehold – Terminologi for vedligehold Revideret!
DS/EN 15628:2014 Vedligehold – Kvalifikation af vedligeholdspersonale Ny
DS/EN 17007:2017 Vedligeholdsprocesser og tilhørende indikatorer Ny
Derudover indeholder håndbogen DS 168:
DS/EN 13460:2009 Vedligehold – Dokumentation for vedligehold
DS/EN 15341:2017 Vedligehold – KPIer for vedligehold Ny udgave på engelsk
DDV Webkurser
Her vil du få en kort præsentation af standarden, nyhederne fra standarderne og eksempler på hvordan standarden kan bruges i vedligeholdet.
DS 168 ”Vedligehold – Standarder for vedligehold” kan købes hos Dansk Standards boghandel.
DDV bidrag til oversættelse af standarderne
Arbejdsgruppen ”Ildsjælene” deltog fra DDVs side i oversættelse og genoversættelse af de 3 nye eller reviderede vedligeholdsstandarder. Tom Svantesson fra TSMC var DDVs projektleder på oversættelsen og er indlægsholder på de 4 webkurser.
Den kan købes direkte hos Dansk Standard her.
Mødet foregår via Microsoft Teams meeting
Selvom du ikke har det installeret, kan du stadig få adgang ved det link, vi udsender ca. 1-2 dage før mødet afholdes
Læs mere om DDV’s webkursus her.