3D-print og scanning

Få et praksisnært introduktionskursus i 3D-print og workflow fra digitale modeller til fysiske print til dig og dine kolleger. I kan også vælge at dykke ned i 3D-scanning, og hvordan man anvender 3D-modeller i undervisningen.

Vælg mellem en skræddersyet workshop eller en informationsdag for faglærere.

Vi bruger videnscentrets SINDOH 3D-printere i denne workshop, som du også kan låne til undervisning på din egen skole. Printerne har mange anvendelsesformål, og de er opbygget i en lukket kasse med ECO-filter, der gør, at de kan stå i klasseværelser uden at afgive giftige emissioner. De har intelligente filamentkassetter, der selv fører registrering, om der er nok filament til den enkelte opgave. Printerne har også et indbygget kamera, der kan tilgås via APP eller PC, så man kan følge med i printprocessen.

Du kan også låne videnscentrets 3D-scannere, Peel3D og Artec Spider eller Eva, så dine elever kan prøve kræfter med scanning af emner, som kan bruges til produktioner eller til direkte modelprint.

Hvis du ønsker det, kan du også arbejde fokuseret med 3D-software i samarbejde med vores underviser og virksomheden Invent, som er videnscentrets samarbejdspartner på dette område.

Målgruppe:
Faglærere i videnscentrets faggrupper.

Varighed:
Aftales individuelt. Det praksisnære introduktionskursus i 3D-print er planlagt til 1 dag a 5 timers varighed.

Antal deltagere:
Minimum 5. Maksimum 12.

Kontakt

Lars JensenProjektudvikler4212 7326lj@learnmark.dk