Laserskæring og gravering med CO2-laser
Lær at bruge laserskæremaskiner i din undervisning. Du prøver gravering i emner eller laserskæring til modelbyggeri, som eleverne kan bruge til fx:
• Teknologi-projekter/modeller
• Skabelonarbejde med præcision
• Innovationsforløb – få ideerne produceret som prototyper
• Billedgravering eller skilteproduktion.
Forslag til forløb
Du får et praksisnært introduktionskursus i at bruge læserskærer, i workflow fra digitale filer, valg af materialer og indstillinger ved laserskæring. Vi bruger videnscentrets Epilogs CO2-laserskæremaskine på denne workshop, og du har mulighed for at låne den til undervisning på din egen skole.
Lasermaskiner kan skære træ, papir, plast, stof, skum og meget mere med så høj præcision og hastighed, at lasere har en klar fordel frem for andre typer skæreteknologier. Epilogs lasersystemer er designet til at være lige så nemme at bruge som en papirprinter, så du kan skabe et design i dit foretrukne softwareprogram og printe det direkte til laserskæremaskinen.
Hvor let er det at bruge en Epilog Laser-maskine?
Det er så let som 1-2-3. Da vores lasermaskiner fungerer på stort set samme måde som en standardprinter, er arbejdsprocessen enkel.
1. Design – opret en ny side i din grafiksoftware. Importér eller opret dit eget tilpassede design.
2. Opsætning – send dit design til laseren. I printerdriveren vælger du de laserparametre, du vil bruge, eller du vælger en forudindstillet materialeindstilling fra Epilogs omfattende database.
3. Laserskær det – vælg din fil i laseren, læg graveringsmaterialet i maskinen, luk døren, og tryk på GO. Laseren klarer resten!
Du kan på workshoppen lave dine egne filer og bruge dem med laseren, det kalder vi hands on.
Målgruppe:
Faglærere i videnscentrets faggrupper.
Varighed:
Aftales individuelt. Det foreslåede forløb, er planlagt til 1 dag a 5 timers varighed.
Antal deltagere:
Minimum 5. Maksimum 12.