Tømreropgaver i LCA med EPD’er, opgave 2

Målgruppe
EUD GF2
Hovedforløb
EUX
Fagområde
Teknologi, Bryggeri og Transport
Varighed
2 timer 30 minutter
Uddannelse
Træfagenes byggeuddannelse
Tømreropgaver i LCA med EPD’er, opgave 2
Beskrivelse
For at få det fulde udbytte af undervisningsmaterialet er det en god ide at få gennemgået “BR-krav fra 2023 om klimaberegning” af Jakob Sonny Jakobsen.
Du kan finde hans mailadresse i venstre side under “Forfattere”.
Undervisningsmaterialet kan benyttes til at kvantificere bæredygtigheden af forskellige materialer med udgangspunkt i drivhusgasudledning og globalopvarmningsfaktor. I opgaven er der særligt fokus på livscyklusfaserne fra A1 til A5, som er de faser, som den udførende håndværker vil være primært i kontakt med. I de tilhørende oplæg er de resterende livscyklusfaser beskrevet. Øvelsen har til formål at give forståelse af, hvordan de registrerede data fra materialeforbrug skal benyttes til at lave den endelige livscyklusanalyse.
Læringsmål
- Opgaven giver lærlingen forståelse for hvordan forskellige materialer kan sammenlignes og selekteres med udgangspunkt i parameteret ’Global opvarmnings potentiale’. Foruden evnen til at vurdere et materiales påvirkning på den globale opvarmning, vil lærlingen også få en bedre forståelse af hvorfor det er vigtigt at have styr på materiale forbrug og spild.