Robotteknologi for håndværkere

Målgruppe
EUD GF2
Fagområde
Teknologi, Bryggeri og Transport
Varighed
16 timer 00 minutter
Uddannelse
Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen
Mureruddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Tagdækkeruddannelsen
Robotter bliver mere og mere almindelige, men hvad kan teknologien komme til at betyde for håndværkeren. Igennem undervisningsforløbet opnår eleverne en grundlæggende forståelse for, hvilke typer af robotter der findes og kendskab til hvor de allerede anvendes inden for byggeriets fag. Materialet er tilrettelagt med korte oplæg og praktiske øvelser.
Beskrivelse
Ved download får du en samlet pakke indeholdende:
• 4 præsentationer med videoeksempler og tilhørende opgaver
• Slutevaluering
• Undervisningsbeskrivelse og lærervejledning
Undervisningsforløbet kan både bruges i sin helhed, men du kan også let trække elementer ud og bruge til at skabe variation i din undervisning. Materialet tager udgangspunkt i at mange skoler har investeret i Dobot Magician, men mangler inspiration til inddragelse i undervisningen. I Videnscenter for håndværk og bæredygtighed tilstræber vi, at holde materialet opdateret med aktuelle eksempler ude fra byggeriet.
Erik Føste, lærer på HANSENBERG, har bidraget til udvikling af undervisningsforløb og i efteråret 2023 testet det af i erhvervsinformatik E med et hold VVS/energitekniker-elever. Eriks erfaringer er indarbejdet i materialet og vil fremadrettet indgå i undervisningen.
”Undervisningsmaterialet er af høj standard og indeholder mange gode videoeksempler og opgaver. Materialet ligger op til at eleverne i høj grad bliver aktiveret igennem praktiske øvelser.”
Erik Føste, oktober 2023
Videnscenteret for håndværk og bæredygtighed står altid klar til dialog og sparring.
Læringsmål
- Du kan beskrive forskellige typer robotter og deres anvendelse i byggefagene.
- Du kan redegøre for grundlæggende komponenter i en simpel robot.
- Du kan programmere grundlæggende bevægelser og kontrollere funktioner ex. gripper og sug.
- Du kan vurdere robotteknologiens potentiale for at kvalificere arbejdsprocesser og -miljø.
- Du har reflekteret over muligheder og begrænsninger i samspillet mellem menneske og robot.