Dato / Tid
13. september 2022
Kl. 14:30 - 16:00
13. september 2022
Kl. 14:30 - 16:00
Online. Link til Microsoft Teams udsendes til tilmeldte via mail.
På onlinekurset om ’National Strategi For Bæredygtigt Byggeri’ får du indsigt i den politiske retning, som er lagt for byggeriet i Danmark og de initiativer, der er taget for at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Efter kurset har du fået den nødvendige viden til at undervise i de klimapolitiske mål, samt hvilken betydning de har for byggeriet nu og fremover.
Kurset består af et online oplæg på ca. 1 time og herefter mulighed for spørgsmål, debat og dialog i 30 minutter. Det er ikke en forudsætning for deltagelse på kurset, at man har stor indsigt i politik eller politisk struktur, men det kan være en fordel.
I oplægget gennemgår vi baggrunden for ’National Strategi For Bæredygtigt Byggeri’, og hvilke beslutninger der har affødt de indeholdte initiativer. Vi kommer omkring COP21, Danmarks første klimalov mm.
I oplægget vil vi gennemgå de 21 initiativer, som er præsenteret i ’National Strategi For Bæredygtigt Byggeri’. Det enkelte initiativs nuværende og eventuelt kommende relevans for håndværkeren formidles. Blandt de mest relevante initiativer gennemgår vi ’Den Frivillige Bæredygtighedsklasse’ og det kommende LCA-lovkrav, som træder i kraft fra 2023.
Afslutningsvis debatterer vi initiativernes kvalitet, samt deres betydning inden for de online tilstedeværende faggrupper. Der vil i den forbindelse også være mulighed for at stille spørgsmål.
Faglærere: Murer, tømrer, struktør og tagdækkere.
Tilmeldingsfrist: 5. september 2022.