Dato / Tid

29. april 2024

Kl. 9:00 - 16:00

Sted

Vejlevej 150, 8700 Horsens.
Lokale: 222.

For at kunne deltage i dette kursus, skal du først have dronecertifikatet A1/A3.

På dette kursus får du grundlæggende kendskab til lovgivning og restriktioner i forhold til droneflyvning indenfor underkategori A2, samt hvordan en droneflyvning planlægges i praksis, herunder udarbejdelse af en risikovurdering før flyvningen.

Der vil være indlagt praktisk flyvning ind i programmet på dagen.

Du kan efter gennemgang af dette kursus tage kompetencecertifikat i underkategori A2 på trafikstyrelsens hjemmeside.

Det er et krav om kompetencecertifikat for alle, som vil flyve med droner på 250 g eller derover.

Du skal medbringe dit MitID.

Formelle mål og krav:

At få grundlæggende kendskab til droners begrænsning i forhold til lovgivning og restriktioner.

 

Læringsmål og krav:

  • At få kendskab til de nye EU droneregler indenfor underkategori A2.
  • Opnå kompetencer til at kunne gennemføre teoriprøven til kategori A2.
  • At kunne planlægge en droneopgave i praksis, herunder den krævede risikovurdering i forbindelse med flyvningen under A2.
  • Foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med flyvningen.
  • Vise at man kan gennemføre en praktisk flyvning, med udgangspunkt i flyveplanlægningen.
  • Teoriprøve i underkategori A2 må først gennemføres efter opnåelse af kompetencecertifikat i underkategori A1/A3 og gennemført selvtræning.
  • Fremover vil det kun være muligt at tage certifikatet fysisk hos en enhed, der er anerkendt at Trafikstyrelsen. Selve testen, der består af 30 spørgsmål, er ikke ændret. Årsagen til den ændrede eksamensform kommer på baggrund af et krav fra EASA, som vil mindske risikoen for snyd.

Målgruppe: Faglærere
(medarbejdere fra private virksomheder kan deltage, mod betaling)
Antal deltagere: Min. 5 / max. 12.
Pris: Kurset er gratis for erhvervsskolernes faglærere.
Hvis du ønsker at gennemføre Trafikstyrelsens kompetence-certifikat koster det 65 DKK. Det anbefales at du betaler på Trafikstyrelsens hjemmeside dagen før kurset.
Du modtager et sagsnummer i E-boks, du skal medbringe på kurset.

For ikke faglærere er prisen 1500 DKK + moms.

Tilmeldingsfrist: Den 22. april 2024.

Selma Avdic

Tilmelding

Selma Avdic
Projekt- og marketingansvarlig