Nedbrydning af byggeri i Silkeborg midtby

Af Bjørk Fredslund Andersen, Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed

Nedbrydningen af det eksisterende byggeri begyndte i juni 2022, og er nu i sin sidste fase. Snart mangler kun betonkonstruktionen at blive taget ned.

Der er i alt tale om nedbrydning af det gamle torvecenter, boligblokken som vender ud mod Christian 8.s Vej, et punkthus – som var noget af det første som blev fjernet – og sidst en parkeringskælder som har været under en stor del af grunden.

Det gamle torvecenter og de tilstødende bygninger blev opført i 1991, og frem hertil havde grunden i en årrække huset en parkeringsplads, samt en busterminal.

Torvecentret blev dog desværre ikke til den ventede succes, og i 2010 købte A. Enggaard grunden med bygninger. I starten var der planer om at opføre et nyt butikscenter, men i 2018 blev det besluttet at opføre boliger i stedet, og herefter kunne arbejdet med udarbejdelse af en ny lokalplan gå i gang.

Fredensgård, som det nye byggeri kommer til at hedde, opføres af entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, som har indgået et samarbejde med pensionskassen PKA om projektet. Der samarbejdes med Sweco Architects om udviklingen af området.

Efter planen skal der bygges omkring 270 nye lejligheder på mellem 65 kvadratmeter (2-værelser) til 180 kvadratmeter (penthouse), lokaler til erhvervsmål, samt en parkeringskælder i 2 eller 3 niveauer. En del af lejlighederne bliver at finde i et 20 etagers højhus på 70 meter, som vil blive bygget på den sydlige ende af grunden.

Renovering vs. nybyggeri

Fredensgård er et eksempel på den generelle udvikling som foregår rundt i mange kommuner. Denne artikel har dog ikke fokus på byudvikling, men på hvordan byggebranchen arbejder med den ’cirkulære økonomi’.

Inden vi kommer hertil vil jeg dog gerne rette fokus mod de mange nybyggerier som finder sted rundt i landet, og hvorvidt disse – som en samlet mængde – bidrager positivt til at Danmark kan nå sit klimamål, og dermed understøtte den globale aftale om at undgå en global temperaturstigning på over 2 grader, og meget gerne endda holde den under 1,5 grader.

Det skal slås fast at denne artikels formål ikke er at pege fingre, men snarere at minde om det problematiske ved at vi som samfund samlet set vælger at bygge så meget nyt, i stedet for at renovere den gamle bygningsmasse.

Ofte er det langt mere bæredygtigt at renovere, end det er at bygge nyt. Dette er også påvist i rapporten fra Rambøll, ’Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg’, fra oktober 2020. I rapporten står blandt andet følgende:

”Analysen viser, at det er mest fordelagtigt – både miljømæssigt og totaløkonomisk – at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Samtlige 16 cases i denne analyse viser, at en renovering er mest fordelagtig både ift. klimapåvirkning og totaløkonomi. De 16 bygningscases repræsenterer forskellige bygningstypologier, som strækker sig fra enfamiliehuse, rækkehuse, etagebyggerier, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri (se afsnit 4), og er udvalgt således, at de repræsenterer et bredt udsnit af bygningsfunktioner, materialevalg og lokationer.”

Selvfølgelig kan det ikke undgås at visse bygninger må fjernes og give plads til noget nyt, men her er det blot vigtigt at vi som samfund tilstræber at lade de eksisterende bygninger stå så lang tid som muligt.

I det konkrete tilfælde er det gamle torvecenter og tilstødende bygninger opført i 1991, hvilket giver en levetid for bygningerne på omtrent 30 år.

En af årsagerne til hvorfor det ikke kan svare sig at renovere det gamle byggeri, begrundes med at bygningerne er meget dybe, hvorfor det ville give et dårligt lysindfald i de nye lejligheder.

Bygningsreglementet beskriver da også krav til lys i beboelsesrum ved blandt andet:

”Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv., samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er tilstrækkeligt belyste.”

”Stk. 2. Tilstrækkelig tilgang af dagslys kan dokumenteres ved, at glasarealet uden skyggende forhold svarer til mindst 10 pct. af det relevante gulvareal.”

Så det kan ved mange renoveringer kræve en større ombygning at overholde de gældende krav, hvilket naturligvis må tages med i overvejelserne. I sidste ende må man selvfølgelig også vurdere hvordan slutresultatet ved en renovering, kontra en ny bygning, vil ende med at fremstå, sammenholdt med nutidens krav og standarder – og det er bestemt også forståeligt at landets bygherrer og investorer ser med stor alvor på forrentningen af deres indskud, hvorfor der måske ofte er en vis nervøsitet i branchen overfor at udføre en renovering i stedet for at bygge nyt.

’Design for disassembly’

Som nævnt er det ikke altid at en renovering er det rigtige valg. Alt efter tidsperioden kan gamle bygninger være af svingende kvalitet, der kan forekomme forurenede byggematerialer, og datidens krav og indretning kan til tider gøre en renovering svær, set i forhold til nutidens krav og standarder.

Netop derfor er designet og kvaliteten af nye bygninger af allerstørste betydning. Her må man lægge vægt på faktorer som æstetik, kvalitet, holdbarhed, funktionalitet, muligheden for senere at bygge om, samt ikke mindst at opføre bygningen på en måde som gør at den senere lader sig adskille på bedst mulig vis. Særligt sidstnævnte har stor betydning for hvor mange af de indbyggede materialer, som sidenhen vil kunne genanvendes og genbruges.

Hertil skal nævnes at bygningens brugsfase også spiller ind i denne snak. Er bygningen ikke blevet vedligeholdt eller renoveret korrekt, kan muligheden for genanvendelse eller genbrug være forringet, hvorfor fremtidens kommende bygningsejere måske må til at indstille sig på at der følger en slags brugermanual med til deres boliger, og at ejernes muligheder for at sætte deres eget præg på deres nyerhvervelse dermed mindskes. Dette er naturligvis blot en gisning, men samtidigt også et forsigtigt ønske herfra.

Alt dette var naturligvis nogle større betragtninger, som ganske vist rækker ud over den konkrete sag, men det vil imidlertid ikke give mening at skrive en artikel om nedrivning og cirkulær økonomi, uden samtidig at nævne ovenstående generelle samfundsmæssige udfordringer.

Genbrug og genanvendelse

Som tidligere nævnt er hensigten med denne artikel at kigge ind i et eksempel på hvordan byggebranchen arbejder med den ’cirkulære økonomi’. I den forbindelse er det interessant at se nærmere på mulighederne for at genanvende eller genbruge de byggematerialer, som der opstår ved en nedrivning.

Først må vi dog lige have en forståelse for begreberne. Genbrug vil sige at man bruger produktet igen i den form det har, mens genanvendelse betyder processen hvor man bruger produktet i en ny produktion.

Ifølge Affaldsstatistikken fra 2020 som udgives af Miljøministeriet, var andelen af genanvendelse 32 %, mens der dog ikke nævnes noget om genbrug i statistikken. Andelen af direkte genbrug er da formentlig også væsentlig mindre, og netop i denne kategori findes der da også et kæmpe potentiale for at bidrage til målsætningen om 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030.

Ønsker man at læse mere om de enkelte begreber, kan hjemmesiden ’Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet’ anbefales. Her kan man blandt andet læse om ’affaldshierakiet’, som i Danmark og EU fungerer som et prioriteringsværktøj når affald skal håndteres.

Kingo Karlsen A/S (Kingo)

Lad os nu begynde at vende blikket lidt mod Kingo, og mod den konkrete nedrivningsopgave.

Kingo Karlsen A/S blev stiftet tilbage i 1955. Dengang foregik arbejdet mest ved håndkraft, og der var ikke mange maskiner til rådighed. I dag er virksomheden et aktieselskab, og består af de 2 selskaber – Kingo Karlsen A/S som står for nedbrydningsopgaverne, og Kingo Recycling som står for delen med genbrug og genanvendelse. Herudover ejer Kingo også nogle virksomheder som arbejder med boring og skæring i beton.

I det følgende vil en overordnet beskrivelse af Kingos arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi, følges op af eksempler fra den konkrete nedrivningsopgave i Silkeborg.

Kingoauktioner

En del af Kingos arbejde med genbrug af byggematerialer, og et nyere tiltag for at fremme samme sag, foregår via auktioner, hvor private har mulighed for at byde på byggematerialer og inventar fra en nedrivningsopgave – inden miljøsanerings- og nedrivningsarbejdet påbegyndes. Auktionen foregår via auktionshuse som Kingo samarbejder med, og vinder man auktionen henter og nedtager man selv materialerne, på en aftalt dag. Læs mere om Kingos auktioner her.