Friluftshuset på Silkeborg Højskole - et anderledes byggeri

Af Bjørk Fredslund Andersen, Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed. Horsens, september, 2023.

Designet skaber muligheder for at der kan undervises såvel indenfor, som udenfor.

Udenfor kan der eksempelvis kokkereres i udendørskøkkenet, som arkitekterne smart har gemt ind bag husets facade. Køkkenet ligger i forbindelse med både bålsted og bålhytte, og hele området hænger funktionelt rigtig godt sammen. Har man lyst til at sove udendørs, men uden at ligge på jorden, er husets tagterrasse stor nok til dette formål.

Indenfor er der flere forskellige rum. Dels et materialerum med højskabe på hjul, som giver mulighed for at materialer og udstyr kan køres videre ind i bygningen. Dels et fællesrum hvor eleverne kan arbejde med eksempelvis træhåndværk i forbindelse med friluftsliv, og bevæger man sig ovenpå er der en utrolig smuk fællesstue, som indbyder til afstresning, og dybe samtaler – uanset hvor man sidder i rummet kan man se ud ad det store runde vindue i facaden.

Konstruktionen

Udvendigt er bygningen opbygget i sektioner, med samlinger af dansk egetræ, og som regnskærm (i daglig tale kaldet ’beklædning’) er der opsat forpatineret akaciespån fra Starupwood. Beklædningen er vedligeholdelsesfri, og har en lang forventelig levetid. Som bærende konstruktion er valgt et søjle/bjælkesystem af Douglas tømmer, med afstivende douglasplanker (Dinesen Natur 200mm).

Vinduerne er de såkaldte ’ventilationsvinduer’, som dels giver frisk luft, samt bidrager med opvarmning af rummet. Vinduet er udviklet af Poul Horn, Horn Group, og produceret af Madsen Vinduer. Profilen er designet af ReVærk. Ventilationsvinduet indgår i dette hus som en del af LivingBetter-systemet.

Gulvet er lavet som et ’klodsegulv’ udført i endetræ af lærk, og er i dette tilfælde produceret ud af affaldstræ. Læs mere om ’klodsegulv’ på Århus Parket.

Væggene er isoleret med træfiberisolering. Producenten er Woodfiber, og produktet hedder Woodfiber Air. Som beklædning er, som tidligere nævnt, valgt douglasplanker (Dinesen Natur 200mm). Der er ikke opsat et egentligt dampspærre i bygningen, men i stedet er anvendt en såkaldt ”dampbremse”, i dette tilfælde fra producenten ’Øko-natur’.

Hele bygningen er opført på skruefundamenter. I dette tilfælde skruefundamenter fra Bayo, som er en international leverandør af skruefundamenter, men en dansk forhandler, som har en række partnere fordelt over landet. Læs mere om skruefundamentet her.

Biogene byggematerialer

Byggeriet står for en stor andel af samfundets udledning af kuldioxid. Mange af de nuværende byggematerialer bidrager med en stor udledning af CO2 i forbindelse med produktionen, og samtidig er flere af materialerne baseret på begrænsede ikke-fornybare ressourcer. Oveni dette er der også udfordringer når visse af materialerne skal bortskaffes, så samlet set er der et stort behov for at kigge byggeriet efter i sømmene, og komme med mere fremtidssikre løsninger.

Biogene byggematerialer er en betegnelse for materialer som baserer sig på fornybare ressourcer. I rapporten fra BUILD, 2022, ’Biogene materialers anvendelse i byggeriet’ står der eks. følgende:

”Biogene ressourcer omfatter materiale fra biologiske organismer såsom planter og dyr. Det kan for eksempel være etårige planter som hør, flerårige planter som træer eller marine ressourcer som ålegræs og tang.”

Biogene byggematerialer kan være alt lige fra træbaserede – eksempelvis konstruktionstræ, plader og isolering, til materialer baseret på hampeskærver – eksempelvis støbt i vægge eller som blokke, til halmstrå – eksempelvis anvendt som isolering og plader, til ålegræs – som eksempelvis kan bruges til akustikplader.

Biogene byggematerialer kan i vid udstrækning erstatte de mere konventionelle byggematerialer baseret på stål, beton, tegl og mineraluld, men det kræver forskning og dokumentation i materialernes egenskaber og deres reaktion i forbindelse med eks. fugt og brand, samt når de bliver anvendt i forbindelse med bærende konstruktioner. Dog er der allerede udført mange byggerier i biogene materialer, hvoraf Friluftshuset er et at disse, så at det sagtens kan lade sig gøre rent praktisk er der efterhånden ikke meget tvivl om.

Når der gøres opmærksom på at dokumentation er vigtig, er det fordi at byggeriets parter til alle tider forventes at udføre en konstruktion efter det som man kalder for ’alment teknisk fælleseje’ hvilket til dels kan beskrives som byggeriets samlede sædvane, erfaringer og god byggeskik.

Man kan kun håbe at bygninger som Friluftshuset kan tjene som inspiration til kommende bygherrer, og mon ikke der findes et stort potentiale i Danmarks godt 1,2 mio. enfamilieshuse, til at vi snart kan, og bør, begynde at se flere af sådanne bygninger opført i biogene materialer.