Byggebranchen er en af de store syndere, når det kommer til co2-udledning. Det skal et nyt projekt lave om på.

Artiklen er et interview til JyllandsPosten/JP Horsens.

Halmhuse, hamp som byggesten, ålegræs som isolering. Det lyder som en hippie-løsning, men det er nødvendigt. Og vi har travlt.

»Det er ikke, fordi vi står og stabler Morten Korch-baller, når man taler om halmhuse. Det handler om at finde nogle biogene byggematerialer – det man tidligere anså for at være alternative materialer – og så gøre det bygbart i moderne konstruktioner, så det er nemt at arbejde med for håndværkere,« fortæller vores projektudvikler Bjørk Fredslund Andersen.

Sammen med en række tømrerelever går han snart i gang med at bygge prototyper på biogene huse – det vil sige af naturmaterialer, som udleder markant mindre co2 end traditionelle byggematerialer.

Det sker igennem det treårigt projekt VIGOT (Vidensbaseret Grøn Omstilling af Tømreruddannelsen) i samarbejde med Københavns Universitet, Aalborg Universitet, VIA University College og Videnscenter for Håndværk, Design og Arkitektur (Next).

Tre-årigt VIGOT-projekt

VIGOT står for Vidensbaseret Grøn Omstilling af Tømreruddannelsen og løber frem til sommeren 2026.

Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden med godt 5,3 millioner kroner.

I projektet deltager Københavns Universitet, Aalborg Universitet, VIA University College, Videnscenter for Håndværk, Design og Arkitektur (Next), Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed (Learnmark Horsens) og Københavns Professionshøjskole.

Projektet skal opkvalificere kompetencerne på erhvervsskolernes tømreruddannelser inden for bygningsfysik og biogene materialer.

Løber tør for råstoffer

Projektet skal opkvalificere kompetencerne på erhvervsskolernes tømreruddannelse inden for bygningsfysik og biogene materialer og være med til at gøre det til et naturligt valg at bygge med halm og hamp.

»Vi har brugt de samme materialer siden 2. verdenskrig; beton, mineraluld, cementbaserede produkter, stål, tegl. Det udleder alt sammen enormt meget co2. Og til sidst ender det i deponi på en mark, fordi det ikke bliver genanvendt. Derfor skal vi finde nogle materialer, som kan genanvendes, for på et tidspunkt kan vi ikke blive ved med at grave råstoffer op,« siger Bjørk Fredslund Andersen.

Han forklarer, at forskellen på genbrug og genanvendelse er, at ved genbrug tager man en genstand fra et hus og flytter det til et andet hus. På et tidspunkt kan man ikke genbruge det mere, og det vil ende i deponi. Ved genanvendelse knuser eller smelter man genstanden og producerer en ny genstand.

Projektet skal sætte fart på den grønne omstilling, og det er ikke et sekund for tidligt, siger Bjørk Fredslund Andersen, der i stedet mener, man burde være startet for længe siden.

»Vi har travlt. Man ser det bare ikke i Danmark, for når man kigger ud af vinduet, ser alt jo fint ud. Men andre steder er man allerede voldsomt påvirket af det, se på vejret i andre lande, der er oversvømmelser, tørke, skovbrande,« siger han.

Langt sejt træk

Videnscentret og tømrerne på Learnmark skal udvikle væg-moduler af forskellige materialer, der bliver sat sammen til et testhus. I modulerne bliver der indsat sensorer, og derefter bliver testhuset udsat for varme, kulde, damp og fugt, der alt sammen imiterer en families liv med madlavning, varme bade, tøjvask og tørring.

»Huset skal være moderne konstruktioner, som almindelig mennesker gider at bo i. Det skal være i elementer, som håndværkerne kan arbejde med, og så skal det leve op til krav om brand og fugt. Det skal kunne lede fugten ud, det nytter ikke, at fugten samler sig i væggene, og det rådner,« forklarer Bjørk Fredslund Andersen.

Resultaterne af testhusene skal derefter være med til at skabe grobund for byggeri i fremtiden.

»Biogene byggematerialer indgår ikke i det, der hedder almen teknisk fælleseje, som er branchens byggeanvisninger efter sund fornuft. Derfor er der ikke mange, der bygger med det endnu. Men projektet er første skridt på vejen til at blive en del af almen teknisk fælleseje,« siger Bjørk Fredslund Andersen.

Undervejs i projektet skal han undervise andre erhvervsskolers undervisere, så de biogene byggematerialer bliver et naturligt valg.

»Det er hele byggebranchen, der skal flyttes, og det er vores opgave at introducere faglærerne til det. Det er et langt træk, men også et nødvendigt træk,« siger han.

Svære regnestykker

De biogene materialer skal også være med til at opfylde kravene for co2-kvoterne i byggeriet. Der bliver fra i år indført kvoter på co2-udledningen på byggeri over 1000 kvadratmeter, og fra 2025 bliver kvoterne også indført på almindelig parcelhusbyggeri.

Lige nu hedder kvoterne 12 kilo co2 pr. kvadratmeter, og de kvoter bliver løbende sænket for at imødekomme den grønne omstilling.

Men selvom materialerne fremover bliver bæredygtige, og det er store skridt på vejen i den rigtige retning, mener Bjørk Fredslund Andersen alligevel, at det er sundt at sætte tingene i perspektiv.

»Når man bygger relativt bæredygtigt, bruger man de biogene materialer, men det nytter ikke, når man så bygger 200 kvadratmeter. Hvis det skal være absolut bæredygtigt, så taler vi et hus på 50 kvadratmeter eller mindre til en familie på fire. Det er vores måde at leve på. Vi sorterer affald, men vi køber også gerne et helt nyt fjernsyn. Det er nogle svære regnestykker,« siger han.

Projektet VIGOT er finansieret af Novo Nordisk Fonden med godt 5,3 millioner kroner over de næste tre et halvt år.

OBS: Adgang til artiklen kræver abonnement på JyllandsPosten/JP Horsens

Du kan også læse om projektet på:

Berlingske 

BT

Nordjyske

Kristeligt Dagblad