I denne podcast kan du høre en samtale med en tømrermester, håndværker og fritidsfilosof, som ikke kun driver en forretning for forretningens skyld, men også for at skabe en ny fortælling om vores boliger, forbrug og værdier. Bjørk Andersen fra Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed er taget en tur til en byggeplads i Bjedstrup mellem Skanderborg og Ry, for at snakke med tømrermester Dennis Hyllested Nielsen fra virksomheden Træværk. Podcasten formidler den interviewede persons holdninger, og er således ikke nødvendigvis udtryk for videnscentrets holdninger.