Skrevet af Lars Jensen, Projektudvikler ved Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed.

Da jeg først hørte om microcement, var det ikke just bæredygtighed, der faldt i mine tanker. Selvom ideerne om et produkt til renovering, som ikke koster det samme i CO2 som nye materialer til fx et badeværelse, så var de fleste microcement-produkter stadig relativt farlige at arbejde med, og de fleste producenter brugte også cement, som, vi ved, er tung i CO2-regnskabet.

Drømmen om at skabe et produkt med de bedste egenskaber fra flere verdener

Jeg blev hurtigt inspireret, da jeg mødte Michael Nielsen, ejer af KAOS Design Studio i Ballerup og hans kolleger.

Med en baggrund som håndværker og erfaring med forskellige typer af overfladebehandlinger havde han et ønske om at kombinere de bedste egenskaber fra de produkter og processer, han har erfaringer med.

Det blev Michaels vision at skabe et produkt med betonens hårdhed, microcementens tynde lag, marmorens blankhed og linoleummets fleksibilitet. Her startede rejsen mod at skabe Dansk microcement Designspartel. En rejse mod at udvikle et produkt, som havde de ønskede egenskaber, og som samtidig kunne produceres fra bunden på egen fabrik her i Danmark.

I omkring 2 år blev der rørt små portioner af mulige råvaresammensætninger i utallige kombinationer. Målet var at finde frem til et produkt, der udover de førnævnte ønskede egenskaber, også kunne laves helt klar til den udførende i spanden, have den rigtige justerbare konsistens og ikke være begrænset ift. valg af slutfarver.

I 2017 stod KAOS Design Studio, klar med en en-komponent Designspartel i en RAW og en FINE variant. Det blev leveret i en orange og en grøn spand for at gøre genkendelsen af produktvarianterne enkle for den udførende håndværker. Den orange og grønne farve blev valgt, da det er KAOS Design Studios logofarver.

Virksomheden havde dermed 1 produkt, 2 varianter, et 655 m2 tomt lagerlokale i Ballerup og 0 kunder. Men de havde en stærk vision om at skabe et produkt, der kunne gøre en seriøs forskel for den udførende håndværker og ikke mindst for vores planet.

Det tomme lagerlokale blev omdannet, med øje for produktion, uddannelse af professionelle, hovedkontor og et aktivt showroom, som bandt det hele sammen om virksomhedens visioner.

Ved mødet med KAOS Design Studio i november 2022 lagde jeg tydeligt mærke til oplevelsen af at have microcement i rummiljøet og samtidigt kunne føle de forskellige overflader og se farvernes effekter på upcyclede emner som håndvaske, stole, lamper m.m.

Bæredygtighed og upcycling med frihed til designønsker

Mange danske hjem har gulve, vægge og endda møbler i god kvalitet, hvor tiden måske har sat sine spor. Med skabelsen af Designspartel var en af målsætningerne at kunne slippe for at rive ned og smide ud, men genbruge, forny og upcycle de flader og møbler, vi allerede har.

At skabe et nyt udseende på eksisterende flader med frihed til at vælge mellem alverdens farver, med en overflade følelse, der strækker sig fra den rå beton til det glatte marmor.

Skal toilettet eller badeværelset opdateres fra 70’erne til det 21. århundrede? Så overvejer de fleste, hvilke nye klinker de skal købe, og hvor længe håndværkerne er om at banke de gamle klinker op og lægge de nye.

Med tankerne om den enorme CO2-udledning, der er ved at brænde nye klinker, lave glasuren og ikke mindst brugen af fliselim og flisefuge i processen, så er det relevant at overveje alternative renoveringsmetoder. Det er her microcement kommer ind i billedet.

Microcement er et produkt, som påføres i et tyndt lag, som danner en ny holdbar overflade. Det kan med fordel påføres det ”outdatede” 70’er-badeværelse, så vi undgår at bryde gulvet op og samtidigt får et fugefrit gulv med et moderne design.

Vælger man at forny sit badeværelse med Designspartel, har KAOS Design Studio, udviklet Designspartel 2K, der er vandtæt i sig selv og skabt til at stå alene uden behov for afsluttende behandling med lak.

Designspartel 2K indeholder epoxyforbindelser, som selvfølgelig skal anvendes med omtanke, men det er også disse egenskaber, der leverer et produkt, som kan anvendes til vådrum uden problemer med fx fremtidige tilstandsrapporter.

Med epoxyforbindelser i produktet bliver behandling med miljøbelastende overfladeprodukter overflødigt, og samtidigt fremstår overfladerne som rå organiske sten.

Vigtig information om epoxy

Husk, at materialer med 1 pct. eller derover af epoxyharpiks, kræver en særlig tilrettelagt uddannelse i ’Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater’. Kurser kan findes på amukurs.dk

Uddannelsen indeholder de emner, der er nødvendige for at du kan tilegne dig de kvalifikationer, som kræves i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bilag 3.

Dansk produktion og ansvarlig vejledning

For at skabe et bæredygtigt produkt, der kan gøre en forskel, er både transport, fabrikkens beliggenhed og produktets råvarer en vigtig del af opskriften.

Dansk microcement Designspartel har fabrikken placeret i Ballerup i Danmark, og den forsynes med råvarer fra Norden. Den korte transport fra råvarens oprindelse til fabrikken sikrer, at der køres færrest muligt kilometer på vejene.

For at undgå unødigt belastende mellemled handles der direkte med den professionelle udførende håndværker. I selve produktionen tænkes der også ’grønt’, derfor produceres Designspartel på et råt stenanslag, 100% naturlige bindemidler og additiver.

Designspartels 1-komponente produkt har den lavest mulige Mal-kode (Maleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov) og ligeledes en lang levetid i spanden på helt op til 2 år.

Virksomheden, har i produktegenskaberne også indtænkt, at samme produkt skal kunne bruges på både gulv, væg og møbel. Det sikrer mindre produktspild og et bedre arbejdsmiljø for den udførende håndværker. Produktets høje styrke og stærke vedhæftning minimerer antallet af arbejdsgange, da der ikke skal benyttes støvbinder, primer, base- og mellem spartlinger. Alt i alt vil færrest muligt antal arbejdsgange og dermed færrest antal produkter lette arbejdet for både miljø og den udførende håndværker.

Efter et inspirerende besøg hos KAOS Design Studio – Dansk microcement Designspartel, er jeg nu blevet meget klogere på microcement, dets egenskaber og anvendelsesmuligheder. Helt sikkert et produkt som jeg vil inddrage i forbindelse med undervisningen af bæredygtige byggematerialer og processer.

Bæredygtighed

  • Dansk produktion
  • Nordiske råvarer, kort transport til den danske dansk produktion
  • Lang holdbarhed i spanden
  • Få arbejdsprocesser = mindre kørsel
  • Lavest mulige mal kode på den 1-komponente
  • Direkte handel med den professionelle, ingen belastende distribuerende mellemled
  • Ingen cement, produceres på råt nordisk stenanslag med naturlige bindemidler og additiver
  • Få produkter, men med uanede kombinationsmuligheder
  • Lav gulve, vægge og badeværelser med samme enkle sortiment
  • Høj styrke og stærk vedhæftning, udelader brug af flere produkter som eks. primer og støvbinder mv.
  • Skabt ud fra devisen om ikke at rive ned og smide ud, men at genbruge, forny og upcycle flader og møbler man allerede har
  • Skab nyt look på alle flader i netop det udtryk du ønsker.