Torsdag den 24/3 var Videnscenteret for Håndværk og Bæredygtighed en tur på R-22 i Odense. En messe for Robotics, Automation og Droner.

Af Thor Bukhave Abildgaard, projektudvikler, Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed.

Dagen startede med et oplæg om mobile robotter i industrien, med made.dk som facilitator.
Et tilbageblik på de mobile robotters udvikling, gennem de sidste 10 år gennem MiR.dk øjne fortalte godt om hvor langt vi er nået, med udviklingen og om de mange muligheder, der komme de næste mange år.

Næste oplæg var en repræsentant fra Omron. Han præsenterede og fremviste deres samarbejde, med den lokale vandhanearmatur fabrikant Vola.
Et spændende oplæg, der fortalte om Vola og Omrons samarbejde, og om udviklingen af mobilerobotter til brug i deres produktion. Robotterne fragter materialer og færdige produkter, mellem arbejdsborde og lagerfaciliteter.
De tager højde for pludseligt placerede emner og menneskelig interferens.

Messehallerne

Vores tilgang til messen var defineret helt klart ”Hvad kan vi tage med herfra som kan opgradere og udvikle vores videnscenter? Hvilke nye tiltag og teknologier kunne være aktuelle”

Foran os ventede 2 store messe haller fyldt med droner, robotter og udstillere.

På dronesiden var de store droner interessante for vores drone kurser og certificeringer. Erfaringer og visitkort blev udvekslet og delt. Der er i hvert fald ingen tvivl om at droner til inspicering og termografering er noget, der er mere aktuelt end nogensinde før.

Robotterne

Det skortede ikke på robotter af nogen art. Mobile, håndterings, svejse eller pakke robotter.
Men det var til tider så som så med noget, der var helt nyt og interessant for VCHB.

Dog skilte enkelte steder sig ud. Et af dem, der fangede vores opmærksomhed var, Robotnordic, der med deres håndterings og palleteringssystem, kan tilbyde os nogen løsninger, vi vil kunne bruge i vores Smart MTC. Deres app styrede programmering er noget af det vi gerne vil kunne vise frem og arbejde med.

Eleverne er vant til at håndtere og styre fra deres mobiltelefoner, derfor giver det mening at undersøge de teknologier, der understøtter deres kompetencer.

Skal eleverne motiveres til at vælge håndværksfagene, skal vi også kunne møde dem i øjenhøjde med udgangspunkt i deres forforståelse.

Åbenbaringen

Den helt store øjenåbner var uden tvivl en hel ny programmerings teknologi fra Z-Tec. Ved hjælp af tablettens, scannes arbejdsområdet og der skabes en 3D model.
Robottens bevægelser plottes herefter ind i arbejdsområdet, ved hjælp af Click and drop system.
Når du som bruger er tilfreds med punkterne, simuleres robottens bevægelser.
Nu vælger du din robot fra drop down listen. Og der skabes et script i det programmeringssprog din robot bruger. Overfør til controlleren og du er klar til at gå i gang.

Dette simplificerede programmeringssprog der kan styres fra tablet og telefon er i hvert fald ikke noget vi har set før.

R-22 var givende på flere område. Vi blev klogere på hvad der lige rører sig nu og fik skabt en masse nye relationer til et i forvejen stærkt netværk.

Vi kigger forbi igen næste gang.