I år havde vi fornøjelsen af at deltage i Kloge Hænder Messen i Randers, som denne gang blev afholdt hos Lemvigh-Müller A/S.

På messen mødes virksomheder og unge, og det randrusianske erhvervsliv har mulighed for at vise de unge, at der i Randers er mange spændende karrieremuligheder inden for byggeri, anlæg, industri, produktion, lager, transport og auto.

Lige ud for indgangen til den lagerhal, som i dagens anledning fungerer som messehal, holder en stor lastbil fra Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, hvis formål det er at sikre, at de nye, mere grønne teknologier hurtigst muligt kommer ud på erhvervsskolerne. Her kan de unge karrieresøgende få et indblik i, hvordan man inden for alle håndværksfag arbejder på hele tiden at udvikle fagene i en mere bæredygtig retning.
Randers Amtsavis

Tak til Tradium for invitationen til messen, unge som var på besøg i vores Mobile Teknologicenter for at prøve den virtuelle svejser og alle de andre nysgerrige besøgende.

Du kan læse artiklen om messen via linket.