Tiny Houses i Vejle

Den 14. juni 2021 afholdt kommunen et informationsmøde efterfulgt af workshop om muligheder, ambitioner og ønsker til et nyt Tiny House-område med op til 50 boliger. Kommunen har ved budgetforliget for 2021 besluttet at åbne for muligheden for at skabe boligområder til Tiny Houses og lignende mindre off-grid byggeri. Det betyder, at der skal skabes mulighed for et eller flere samlede områder forbeholdt Tiny Houses – eventuelt i kombination med andre bæredygtige hustyper.

Lige nu er projektet i startfasen, og der er ikke udpeget et konkret sted. Derfor inviterede kommunen til Vingsted Hotel & Konferencecenter, hvor borgmester Jens Ejner Christensen introducerede programmet og kommunens planer for bæredygtige Tiny Houses. Borgmesteren fortalte om de udfordringer og muligheder, de som kommune har indsamlet fra andre kommuner. Flere kommuner arbejder med lignende projekter, men de er efter 4-5 års projektering stadig ikke kommet i mål med en endelig plan for udførelse. Dermed lagde han stor vægt på det sammenhold, der kræves for at kunne opbygge et bæredygtigt projekt som Tiny House-området.

Medarbejdere fra kommunen gennemgik de love og regler, der altid gælder ved opførelsen af nye huse. Det, omhandlede planlov, lokalplan og de øvrige muligheder og begrænsninger, der skal overvejes, når projektet skal planlægges. Kommunen fremviste mulige områder til bebyggelse, nogle privatejede og et par stykker ejet af kommunen, som blev præsenteret med forslag til projektering med Tiny Houses.

Ved Ny Højen er placeringen tæt ved lokal skole og kun 7 km til Vejle centrum, mens forslaget ved Ny Rosborg kun er 3,5 km fra Vejle centrum.

Hvordan skaber man et fællesskab og udvikler et område til Tiny Houses?

Et Tiny House er ikke en fast defineret størrelse, men ofte er de mellem 10 -40 m² og har en praktisk og innovativ indretning. Målt på kvadratmeter er husene en helt anden størrelse i forhold til de boliger, mange er vant til. Her handler det derfor i bund og grund om at få alle vigtige funktioner i et hjem rykket ind på mindre plads, mens den overflødige plads skæres fra. Tiny House-livsstilen bliver mere og mere populær, både for unge og ældre som ønsker at leve bæredygtigt og samtidigt skabe sig en økonomiske frihed i hverdagen.

Når Vejle Kommune viser velvilje, er det derfor vigtigt at få kompetent vejledning og gode råd fra personer, som har prøvet lignende projekter. Derfor var der på mødet arrangeret et spændende oplæg med Jettie Nielsen, hun er aktivist iværksætter og med i et spændende projekt fra ”Grobund Brenderup”, hvor hun fortalte om, hvordan man skaber et fællesskab og udvikler et område til Tiny Houses.

Jettie Nielsen fortalte om de udfordringer, hun har oplevet med byggetilladelser, lokalplaner og bygningsreglement.

”Projekter som dette må ikke tage for lang tid, hvis projektet ikke er konkret og fokuseret, kan det nemt strække sig over 6-7 år, og derved mister mange motivationen. Det kan tage pusten fra enhver iværksætter,” fortæller hun, hvorefter hun fremviste det projekt, hun arbejder på i Brenderup. Det er et område på 2,9 hektar jord med kort afstand til indkøb og skole, skov og naturområder.

Vigtige overvejelser før man går i gang

Det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om struktur for et område til Tiny Houses, inden man går i gang.

• Hvor meget plads skal man bruge?
• Hvor mange Tiny Houses pr. hektar? det giver bedre økonomi og der bliver plads til fx mere urtehave og natur
• Hvordan sikre man gode placeringer i forhold til fx sollys og solceller?
• Skal der være regler for CO2-forbrug, materialevalg o.l? Det kunne fx være 270 kg/CO2 pr. hus
• Skal de være OFF-GRID eller tilsluttes offentlig kloak og elnet?

Få inspiration fra projekt i Ebeltoft

På grobund.org kan du finde inspiration og erfaringer om processen at lave bæredygtige og væredygtige småsamfund. Grobund er et spændende projekt i Ebeltoft, der kan give gode ideer og tanker om den proces, der skal i gang i Vejle eller andre kommuner.

Se TV indslag om Grobund og den stigende interesse for at leve med et mindre aftryk.

Sådan opnår ejerne økonomisk frihed

En god konstellation for at kunne bygge og leve med et mål om økonomisk frihed er f.eks. at få en fond til at købe jorden, som dernæst sætter små jordlodder i pant ved beboerne.  Det kan fx være en fast pant på 75.000 -100.000 kr for at købe et jordlod – prisen er fast og ændres ikke, når en ny beboer flytter ind på jordloddet. Dermed undgår vi, at ”huspriser” stiger til niveauer, som ikke gør det muligt at være hurtig gældfri. Panten betales tilbage ved flytning og jordloddet afleveres som modtaget uden hus og lignende.

Fælles regler i fællesskabet

Jettie Nielsen fortalte også om nogle at de ”bløde” værdier, der skal overvejes, når man opretter et fællesskab som Tiny Houses. Det er fx at bo under fælles regler og stadig kunne respektere hinandens leveregler og værdigrundlag. Der bør være plads til at leve vegansk eller carnivore, uden at det skaber problemer. Det handler f.eks. også om at give plads til folk, der ønsker at rejse med fly på ferie, mens andre ønsker at tage på cykelferie i Danmark.

Når mange mennesker med forskellige værdisæt skal samarbejde om et stort projekt som dette i Vejle, er det vigtigt at kommunikationen er god, og alle taler åbent om deres ønsker og forventninger. Derfor har Vejle oprettet en portal til dialog, som også indeholder brugerundersøgelse, som bruges til opstart af dialog og netværk.

Hvad er et Tiny House?

Tiny Houses er små huse. Nogle definerer dem som mindre end 46 m², men der er ikke nogen officiel dansk definition eller grænse. Nogle steder bruges de til ferie og fritid, men når vi taler om Tiny Houses, er det huse som man lovligt kan bo i året rundt.

 

Tiny House-bevægelsen går imod den tendens, vi har set gennem mange år: At vores huse bliver større, samtidig med at den gennemsnitlige husstand bliver mindre. Det typiske nyopførte parcelhus er på over 150 m2, men har takket være byggelovgivningen stramme krav til varmetab og et lavt forbrug til opvarmning pr. m².

 

Til gengæld går der rigtigt meget energi til at fremstille materialerne og få dem transporteret. Det er især beton, mursten, glas og mineraluld, der koster meget CO2 at fremstille.

 

Tiny Houses har et meget mindre materialeforbrug ved opførelse og et mindre energiforbrug til opvarmning. Det sidste ved, at der er en meget mindre mængde luft, der skal varmes op. Det samlede regnskab afhænger naturligvis af de materialer, der anvendes, hvordan huset er isoleret, hvordan huset bruges og hvilken opvarmningsform der anvendes. Da rummene er små, er det nødvendigt at lufte ud ofte for at undgå fugt.

 

Man kan også forstille sig, at det at bo i et Tiny House er med til at begrænse beboernes forbrug af andre varer som tøj, elektronik, legetøj og andre varige forbrugsgoder, simpelthen fordi der ikke er plads til at opbevare overflødige ting. Det spiller også sammen med den tankegang, der også er en del af bevægelsen; at have fokus på et mindre materialistisk liv.