Bæredygtigt byggeri i Ry

Lidt udenfor Ry, tæt ved Tulstrup, ligger en skøn ældre landejendom. Som så mange andre ejendomme på landet havde denne ejendom i lang tid fungeret som landbrug, men de moderne tider og landbrugets strukturudvikling har kraftigt reduceret antallet af landbrugsbedrifter i Danmark.

30.03.2021. Af Bjørk Fredslund Andersen, Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed.

Ejendommen

Da husets nuværende beboere flyttede ind, lå en fornyelse af ejendommen derfor i kortene. Flere muligheder og løsninger blev overvejet, men det helt store valg stod mellem enten at renovere eller bygge helt nyt. Løsningen endte dog et sted midt imellem, hvorfor der både blev udarbejdet tegninger til et nyt langhus, såvel som der blev lagt planer for en indvendig renovering.

Ejendommen bestod oprindeligt af et stuehus, med 3 sammenhængende længer. Oprindeligt har længerne med stor sandsynlighed fungeret som rum til dyrehold, og måske senere hen som værksted og lignende. Udenfor den nuværende bevarede længe, ses eksempelvis nogle meget store rundsavsklinger, som vidner om at den udvendige del af facaden på et tidspunkt har dannet ramme om et mindre savværk. Tidligere var ikke unormalt at en ejendom kunne have sit eget savværk.

Ejendommens nuværende ejere besluttede sig for at nedrive den nordlige samt den vestlige længe. Stuehuset som ligger i den sydlige del bevares og renoveres, mens den østlige længe skal bestå som den er, med en lille tilbygning i form af et større udhæng langs den ene facade. Sidstnævnte giver plads til de obligatoriske redskaber og maskiner som er en del af landlivet, såsom en gammel traktor med diverse tilbehør. Mod nord åbnes der op, hvilket giver en smuk udsigt ud over et beskyttet §3 naturområde.

Bygningsarven på landet

Der findes en lang række økonomiske, strukturelle og teknologiske årsager til landbrugets udvikling (eller afvikling…) i sidste halvdel af det 20-århundrede. Særligt er antallet af bedrifter reduceret kraftigt siden årtusindskiftet. I 1950 var der op mod ½ mio. beskæftigede i landbruget, mens dette tal nu er nede på omkring 60.000. I dag er der således færre end 10.000 heltidslandbrug tilbage i Danmark, mens der i 1973 var op mod 81.000 bedrifter. Siden storhedstiden omkring 1960 er det samlede antal af bedrifter (hel- og deltids) svundet ind fra godt 200.000, til nu omkring 25-30.000.

Dansk landbrug har i dag forandret sig til en usund forretning, som viser sig ved færre og større bedrifter, hvilket igen har ført til at mange gårde ikke længere tjener deres oprindelige formål. Dette skaber en risiko for at mange nedlagte landbrugsejendomme står tomme og forfalder, eller bliver udsat for nye ejere som ikke forstår den betydning disse ejendomme har som bærer af en kulturarv. Når det så er sagt er der dog ingen som er tjent med at bygningerne bare ligger hen, og derfor vil ovenstående naturligvis bære præg af en vis balance, hvor kommende generationer skal have mulighed for at sætte deres eget præg på disse ejendomme. Dette er i alles interesse, da man på den måde både bevarer et liv på landet, samt bevarer den eksisterende bygningsmasse, og dermed kulturarv.

Et klart værdisæt

Når man taler om balancen mellem bevarelse af en kulturarv, og en opdatering af en bygnings funktionskrav, er dette da også præcist hvad ejerne af ejendommen nær Tulstrup i Ry har formået. Det er tydeligt at der ligger et klart værdisæt bag de beslutninger som er taget i forbindelse med renoveringen, såvel som ombygningen. Der er tænkt meget over sammenhængen mellem det eksisterende og det nye, og detaljerne stiller også store krav til de udførende håndværkere. En ting er at de naturligvis skal mestre selve håndværket, men det ville heller ikke være muligt for disse at arbejde i dette spændingsfelt mellem nye og gamle materialer, uden at have en holdning og vilje til, at anerkende værdien i at renovere noget eksisterende. Der er således behov for et meget tæt samarbejde mellem ejer og entreprenør.

Renovering versus nybyg

Sidste år kom en rapport fra Rambøll: ”Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg”. Analysen er baseret på 16 casestudier af enfamiliehuse, etageboliger, offentlige bygninger og erhvervsbygninger. Bygningerne er udvalgt således at de repræsenterer et bredt udvalg af funktioner, materialer og lokationer. De 16 cases sammenligner, ud fra 3 renoveringsscenarier og et nybyg scenarie, bygningernes effekt på klimaet samt deres totaløkonomi. De 3 renoveringsscenarier omfatter følgende: Renovering at bygningens tag, renovering af bygningens klimaskærm, eller renovering af både tag, klimaskærm og installationer.

Nedenstående figur kommer fra ovenstående rapport, og viser sammenligningen mellem klimapåvirkning og totaløkonomi for alle 16 cases. Resultaterne vises for henholdsvis det fulde renoveringsscenarie (altså en renovering af både tag, klimaskære, samt husets installationer), og et scenarie med nybyg.

Materialevalg og konstruktion

Tilbage til byggeriet udenfor Ry. Én ting er at man renoverer eller bygger om, men noget helt andet er hvordan man vælger at gøre det. Her viser konstruktionen at husets ejere har haft et klart fokus på hvilke materialer som de vælger at sætte ind i huset. Til dette arbejde har de valgt byggefirmaet Træværk til at udføre opgaven. Træværk ligger i Stilling, lidt udenfor fra Århus, og ejes af Dennis Hyllested Nielsen og sin kone Stine. Dennis repræsenterer en type håndværker som vi forhåbentlig får mange flere af i de kommende år. Dennis og Træværk har nemlig, udover at mestre selve håndværket, en holdning til materialevalg og opbygning af konstruktionen. Jeg har personligt fulgt Dennis i nogle år, og ved med sikkerhed at der er et klart fokus på at anvende materialer som ikke efterfølgende belaster miljøet unødvendigt. Ligeledes er der valgt materialer med et lavt niveau af indlejret energi (CO2). Udover dette udføres konstruktionen som ”åndbar”, hvilket betyder at ydervægge og tag tillader fugten at ’diffundere’ ud gennem konstruktionen. Når man bygger efter et ”åndbart princip” bygger man ofte efter en tommelfingerregel om at den indvendige membran skal være 5-10 gange tættere, end den udvendige membran. Dette skaber et rigtig godt indeklima, og samtidig reduceres behovet for mekanisk ventilation. Ligeledes vil sommerkondens heller ikke længere være et problem, da fugten i princippet kan vandre uhindret begge veje. Sommerkondens kan optræde når en bygning er koldere indvendigt, end der er udvendigt. På denne måde kan fugten blive presset ind i konstruktionen, hvilket kan føre til problemer med ophobning af fugt i konstruktionen, hvis der eks. er opsat en indvendig membran med ’for høj’ z-værdi.

Når man bygger ”åndbart”, er det særligt vigtigt at man sammensættes sit materialevalg på en sådan måde, at materialerne supplerer hinanden og den samlede funktion af konstruktionen. Et lille sjovt eksempel på dette er, at ejeren på et tidspunkt havde en snak med maleren om den nyindkøbte maling som denne havde indkøbt. Ejeren havde lidt betænkeligheder ved produktet, og efter lidt undersøgelser viste det sig at malingen var for ’tæt’, og således ville hindre konstruktionen i at kunne ’ånde’ korrekt, hvilket igen kunne få konsekvenser for konstruktionens funktion i sin helhed. Derfor valgte man i stedet en marmormaling, som har en høj grad af ’åbenhed’ (z-værdi). Samtidig har denne maling den fordel at den hverken indeholder uønsket kemi, eller udgør et problem når materialerne senere hen skal bortskaffes. Der er altså klare fordele for såvel arbejdsmiljøet, samt vores natur, i at vælge sine materialer med omhu.

Samtidig er ovenstående et godt eksempel på at vi som nuværende eller kommende ejere af et hus, måske skal til at indstille os på at det ikke kun er husets isoleringsevne, eller varmekilde som skal tages i betragtning, men i lige så høj grad de materialer som indgår i husets konstruktioner. I SBI-rapporten ”Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger” står der således at nye bygningers behov for driftsenergi gennem de seneste 50 år er blevet reduceret fra ca. 350 – nu 40 kWh/m2 pr. år. Derfor er det svært at blive ved med at stille yderligere krav til energieffektivitet i nybyggeri. Naturligvis har varmekilden dog stadig noget at sige, men her er der efterhånden mange muligheder for grøn strøm, varmepumper, solceller, mm. Derfor giver det nu mere og mere mening at begynde at se på de byggematerialer som man anvender, og hvilket aftryk de har på klimaet. Dette være sig for eksempel i form af udvinding af råstoffer, transport, produktion, bortskaffelse og efterfølgende muligheder for genbrug eller genanvendelse.

Her har det vist sig, at særlig brug af biomasse kan være et godt bud på en række materialer som på mange parametre kan vise sig at have en positiv effekt. Eks. indeholder de ofte et lavt niveau af indlejret energi, hvorfor deres global warming potential (GWP) reducerer bygningen samlede miljøpåvirkning. Samtidig indeholder byggematerialer af biomasse et minimum af uønskelig kemi, som er godt for både håndværkeren og for de mennesker som efterfølgende skal opholde sig i huset.

Den faglige stolthed

Som noget andet, men bestemt ikke mindst, kan øget brug af biomasse have en særlig positiv effekt på håndværkernes følelse af faglig stolthed, da brug af disse materialer stiller et højt krav til den håndværksmæssige udførsel, og dermed efterfølgende tilfredshed ved at betragte resultatet. Materialevalget har således stor betydning af en bygnings æstetiske udtryk, og her kan biomasse bidrage særdeles positivt. Nedenstående billede er ganske vist ikke biomasse i sin egentlige forstand, men dog et skønt eksempel fra ejendommen, på såvel et af naturens byggematerialer, samt et genbrugsmateriale. Begge dele stammer fra den oprindelige længe på gården.

Supplerende viden

Hvis læseren af denne artikel er blevet mere interesseret i at vide mere om renovering vs. nybyg, samt livet på landet, kan nedenstående læsning og podcast anbefales:

Podcastserien ’Bygninger fortæller’ på Renover.dk. Her kan særligt anbefales:

Rambøll-rapport om renovering versus nybyggeri: ”Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg” https://www.renoveringpaadagsordenen.dk/udgivelser/

Bilag til Rambøll-rapport om renovering versus nybyggeri: ”Bilag til rapport” https://www.renoveringpaadagsordenen.dk/udgivelser/

Skriv en kommentar