Bæredygtighed og dannelse

Bæredygtighed som tema i erhvervsuddannelserne, kan skabe mange forandringer i den nuværende fortælling om erhvervsskolernes rolle i samfundet. Flere skoler er eksempelvis begyndt at have fokus på FN’s verdensmål i undervisningen og i den daglige drift.

Af Bjørk Fredslund Andersen. Projektudvikler, Videnscenter, Håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri. Januar 2021

Det er ikke mindst båret frem af at mange skoler er blevet UNESCO verdensmålsskoler.

Udover at fungere på skolens strategiske plan, kan et fokus på bæredygtighed også have stor betydning for eleverne, eksempelvis:

  • At eleverne kan blive forandringsagenter, som kan være med til at starte en bæredygtig udvikling ude i virksomhederne
  • At undervisningen i bæredygtighed kan være med til at motivere eleverne, samt at kunne tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne
  • At undervisningen i bæredygtighed kan give eleverne konkrete handlingsværktøjer, som kan skærpe elevernes lyst til at bidrage til et bæredygtigt samfund
  • At undervisningen i bæredygtighed kan være med til at give eleverne indsigt og holdninger, som kan bidrage til elevernes dannelse, og give dem en stærkere følelse af identitet

(Kilde: Den danske UNESCO-nationalkommision)

(Ud)dannet til bæredygtighed

Denne artikel bygger på rapporten (Ud)dannet til bæredygtighed – en ny fortælling om erhvervsuddannelserne, maj 2019. Rapporten er udarbejdet af Ungdomsbyen for den danske UNESCO-kommission. Kommissionen virker blandt andet som bindeled mellem regering og civilsamfund inden for UNESCO’s arbejdsområder.

En af hovedkonklusionerne i rapporten er at de erhvervsskoler som vælger at arbejde med ”en stærk bæredygtighedsprofil” kan tiltrække flere elever. Rapporten bekræfter således nationalkommissionens antagelse om, at FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, kan være med til at skabe en ”ny grundfortælling om erhvervsuddannelser som indgang til brancher, der tager aktivt medansvar for en samfundsudvikling i en mere bæredygtig retning”.

Det er derfor yderst interessant at se på FN’s verdensmål, da de sagtens kan passe ind i en erhvervsskolemæssig kontekst. Her handler det i høj grad om at eleverne via praktiske øvelser og teoretiske opgaver, skal tilegne sig faglig viden om bæredygtighed – set i sammenhæng med deres valgte fagretning. Sideløbende hermed er afkastet at eleverne samtidig arbejder med deres holdninger, dannelse, og værdier. Begge sider hænger således unægtelig sammen, og de sker i et konstant samspil.

 

Må selv gå forrest

Ifølge verdensmål 4.7 står der:

”Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil,” og teksten fortsætter herefter med andre eksempler.

Der er næppe nogen tvivl om at skolerne må tage dette ansvar på sig, og finde ud af hvordan undervisningen bedst muligt tilrettelægges med henblik på at kunne nå dette mål. Det er samtidig vigtigt at skolerne anskuer arbejdet med bæredygtighed i et bredt perspektiv, og måske ikke udelukkende kun fokuserer på miljøet, men samtidig også medtænker den sociale, og den økonomiske gren.

Med andre ord FORPLIGTER ovenstående, og skolerne må selv vise vejen frem. Derfor er det ikke nok ’kun’ at undervise eleverne i emnerne, men skolerne må selv være ’det gode eksempel’. Can you practise what you preach, må være mottoet! Skolerne skal således selv gå foran med områder som: affaldssortering, anvendelse af bæredygtige byggematerialer, genbrug og genanvendelse, gøre plads til mangfoldighed blandt de studerende, sikre adgang til mennesker med funktionsnedsættelse, og mange flere områder. Eleverne skal have bæredygtighed som begreb og tankegang ind under huden allerede fra den første dag de starter på deres nye uddannelse, så det bliver en del af deres ’DNA’.

Der er ingen tvivl om at arbejdet med FN’s verdensmål motiverer eleverne. Når eleverne for eksempel udvikler selvopløselige plastflasker, sæsonbestemte menuer, eller dataprogrammer der kan måle CO2-udledning, så får de arbejdet med verdensmålene helt ind under huden, og både føler såvel som lærer, at de kan gøre en positiv forskel. Det giver eleverne handlekompetencer, og modvirker magtesløshed.

 

Image og iværksætteri

Erhvervsuddannelserne har haft et negativt image, og har haft behov for at uddannelsernes anseelse i samfundet vokser. Ved at tage aktivt del i arbejdet med FN’s verdensmål og arbejdet med bæredygtighed, kan nuværende og kommende elever opleve større stolthed over deres uddannelse, samtidig med at skolerne også imødekommer arbejdsmarkedets stigende efterspørgsel efter disse kompetencer.

Et andet sted hvor der ligger et stort potentiale, er at styrke skolernes arbejde med iværksætteri. Sætter man dette arbejde sammen med dannelse til bæredygtighed, kan man skabe en rigtig god grobund for kommende virksomheder. Dette ses allerede hos en række nyere virksomheder, som profilerer sig på at udføre bæredygtigt byggeri, med fokus på klima og sundhed. En profil som i fremtiden måske bliver afgørende for at kunne hjemtage opgaver til virksomheden.

 

Behov for et bredt samarbejde

Der er dog behov for at skolerne og virksomhederne arbejder mere sammen omkring tilgangen til bæredygtighed. Man skal huske på at erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, og for at undgå at eleverne oplever for store udfordringer under deres samlede uddannelse, må skolerne og virksomhederne sammen skabe en fælles fortælling, som bakker op om elevernes arbejde med bæredygtighed, og dannelse til samme.

Optimalt set bør arbejdet med bæredygtighed ske i tæt samspil mellem flere aktører. En af rapportens anbefalinger lyder således også at ”arbejdet med bæredygtighed sker i partnerskaber mellem uddannelsesaktører på alle niveauer, kommunalbestyrelser, faglige organisationer, erhvervsskoler, grundskoler, virksomheder og UNESCO”.

 

Videnscenter kan facilitere netværk

En anden af rapportens anbefalinger omhandler ”netværkssamarbejde om erfaringsudveksling af didaktisk og metodisk viden om undervisning i bæredygtighed”. Her kan Videnscenter for Håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri måske komme til at fungere som en samlende aktør, og understøtte og/eller facilitere skabelsen af erfaringsnetværk mellem landets erhvervsskoler.

I denne forbindelse er det også særdeles positivt at se, at denne efterspørgsel allerede er begyndt ude på skolerne, til dels båret frem af den nye generation af undervisere.

Ønsker skolerne at medtage en pædagogiske vinkel på dette arbejde, kan man med fordel tilknytte lærings- eller fagkonsulenter fra undervisningsministeriet.

 

Et stykke vej endnu

Der er dog stadig et stykke vej til at alle skolerne har FN’s verdensmål på skoleskemaet. En undersøgelse fra 2019, foretaget af danske erhvervsskoler og gymnasier, viste at 26 % af erhvervsskolerne arbejdede strategisk med FN’s verdensmål, mens 23 % planlagde det i nærmeste fremtid. 51 % havde således ikke verdensmålene på den strategiske dagsorden på daværende tidspunkt. Da arbejdet med bæredygtighed må gennemsyre organisationen helt fra toppen og ned på gulvet hos den enkelte elev, er det nødvendigt at mange flere skoler tager dette arbejde op i nærmeste fremtid.

 

Man kan læse rapporten inde på den danske UNESCO-nationalkommisions hjemmeside. Her findes rapporten også i forskellige udgaver.

Undersøgelsen refereret sidst i denne artikel, kan du læse her.

 

Skriv en kommentar