Fordele og ulemper ved terrændæk i træ

Af: Claus Sigurd Lykke, projektudvikler ved Videnscenter for håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri

Baggrund 

Beton er ikke særlig CO₂-venligt, og sand bliver snart en mangelvare. Det har jeg tidligere skrevet om i artiklen Skruefundamenter som et bæredygtigt alternativ.

Det betyder, at vi skal til at tænke i nye måder at fundere på, hvilket igen betyder, at terrændækkene skal opbygges på en anden måde.

Derfor vil jeg i denne artikel sætte fokus på de lette terrændæk, som er oplagte til et skruefundament.

Et let terrændæk er kategoriseret ved, at det vejer under 100 kg/m².

Sådan bygger man terrændækket op

I stedet for at lægge trykfast isolering ud over en sandpude og støbe med beton, kan man lave et let terrændæk i træ oven på skruefundamenterne. Det er også muligt at lægge polystyren ud på grunden og bygge et terrændæk op uden beton, men det er ikke det, der er fokus på i denne artikel.

Dækket opbygges oven på skruerne og kan enten opbygges ved, at man lægger nogle primære bjælker ud mellem skruerne, og det egentlige bjælkelag ud over dem. Denne løsning giver dog en ret høj konstruktion, men det kan være en fordel, hvis der skal isoleres med eksempelvis træfiber- eller papirisolering, som ikke er godkendt til særligt lave lambdaværdier (høj isoleringsevne). Denne konstruktion vil, hvis den skal overholde 2020 kravene i BR-18, ende med en tykkelse på omkring 500 mm.

Skal der derimod isoleres med en eksempelvis klasse 30-isolering (lambda 30), er det en mulighed at lave en slank konstruktion, hvor det egentlige bjælkelag ligger mellem de primære bjælker. Det vil give en reduktion i tykkelsen på dækket på 100-150 mm, alt efter hvordan det er bygget op.

Oven på det afsluttende lag bjælker kan man lægge eksempelvis en OSB 3 eller 4 og lade den gøre det ud for det lufttætte lag. På den måde slipper man for en dampspærre i konstruktionen.

Bæredygtig løsning 

Hvis huset endvidere isoleres med eksempelvis træfiberisolering frem for mineraluld, beklædes med træ i stedet for fibercement, og man sikrer, at det er den rigtige gips, der bliver beklædt med på indvendig side, så får det færdige hus ikke et særligt stort CO₂aftryk. Og alle materialerne vil kunne genanvendes i en eller anden form.

Fordele

Det lette terrændæk har også mange driftsmæssige fordele, idet radon ikke kan trænge op i boligen. Det samme gælder for grundfugt i perioder med megen regn. Selvfølgelig skal man være opmærksom på, at konstruktionen ikke får vand fra oven, fx af en utæt membran i et vådrum. Derfor er omhyggelighed meget vigtig under udførslen, og man skal sikre vådrumsmembranen er helt tæt, inden klinker lægges og fliserne sættes op. Denne løsning har været anvendt i mange år på 1. sale i boliger. Selvfølgelig giver det af og til problemer, men ikke i en grad så forsikringsselskaberne eller SBi ser det som en problematisk løsning.

Det samme gælder for regnvand under udførslen. Med den rette planlægning som fx at lade huset opføre i præfabrikerede elementer, vil et almindeligt parcelhus kunne opføres og lukkes på en dag.

Der er endnu en fordel, når huset er lukket, idet materialerne ikke afgiver byggefugt, så man undgår tørretiden, inden man kan lægge gulv, montere loft og lave snedkerarbejde.

Prismæssigt forventes det, at niveauet bliver det samme som ved et terrændæk i beton, men med tiden, i takt med at løsningen bliver mere udbredt, vil konkurrence og erfaring med udførslen nok presse prisen ned, så det bliver billigere at bygge bæredygtigt.

Ulemper

En ulempe er dog muligheden for at lave niveaufri adgang til boligen. Det kan være en udfordring, men det kan løses med et L-formet støttelement/-mur langs dele af huset. Alternativt kan man tænke en veranda ind i husbyggeriet, så man på den måde får mulighed for at udligne niveauforskelle i terrænet.

Man skal også sikre sig, at man ikke etablerer en bolig for rotter og mus. Derfor skal man sikre, at der er så meget luft under boligen, at de ikke har lyst til at være der, eller også skal man lukke af med en plade, eksempelvis i fibercement, hvor der er lavet huller til ventilation.

Det kan være en udfordring at få lov til at regulere terrænet tilstrækkeligt nok til, at man kan lave sin nye bolig på skruefundamenter, men det er noget, jeg forventer kommunalbestyrelserne bliver nødt til at ændre på i fremtiden for at imødekomme de bæredygtige løsninger. Desuden er løsningen ideel til en skrånende grund, da man slipper for at flytte store mængder af jord.

Som jeg tidligere har skrevet, så vil linjetabet langs ydervæggene også blive mindre, end hvis huset blev opført på traditionel vis, idet varmeledningsevnen for materialerne og en højre andel af isolering sikrer dette.

Fremtiden 

Løsningen kan betyde, at rigtig meget arbejde på et hus flyttes tilbage til tømrerfaget. Hvis man forestiller sig et hus med terrændæk og vægge i træ, så er der ikke meget andet arbejde på et parcelhus til struktører og murere end henholdsvis jord-, kloak- og flisearbejde.

Dog vil det nok tage en del år, før løsningen vinder stor udbredelse. Byggebranchen er kendt for at være meget konservativ, men det er jo i sig selv ikke nogen ny opfindelse. Vi skal blot finde tilbage til de gamle måder at opføre huse på, hvis det skal være mere bæredygtigt i fremtiden. Terrændækket i ovennævnte er blot en ydervæg der er lagt ned.

Bygherrer og boligejere vil nok skele meget mere til deres boligers CO2-aftryk i fremtiden, end det har været tilfældet tidligere, da det forventes at blive et salgsparameter ved hushandler.

Vil du vide mere om lette terrændæk, har træinformation udgivet et faktaark (nr. 12) om emnet.
Det har fokus på terrændækket lavet af polystyren på jord med gulvspånplade øverst.