Er de danske boligers intelligente bygningsinstallationer intelligente?

Af Agner Nielsen, projektudvikler ved Videnscenter for håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri

Det er jo ikke intelligens at tænde og slukke en lampe flere steder i installationen, slukke den automatisk efter en tid uden bevægelse i rummet eller have en ”sluk alt-funktion”. ”Sluk alt” har man f.eks. kunnet lave med kiprelæer og et par dioder de seneste 50+ år.

Definition af intelligens

Men hvad er intelligens? Der findes flere forskellige definitioner på begrebet intelligens. I følge Wikipedia har englænderen Charles Spearman opdelt intelligens i disse tre grupper ^(*1):

1. En intelligens for sprog og symbolbehandling, som hos højrehåndede især er lokaliseret i venstre hjernehalvdel.
2. En intelligens for simpel regning og talbehandling samt for logiske ræsonnementer. Den er mere centralt fordelt i hjernen, dog oftest med overvægt i venstre hjernehalvdel.
3. En intelligens for rumlige, geometriske og mekaniske forestillinger samt for abstrakte relationer og avanceret matematik. Hos højrehåndede er den som regel lokaliseret i højre hjernehalvdel.

Når vi taler om IBI, må vi se intelligensen ud fra gruppe 2, da processoren i IBI-controlleren jo kan håndtere logik. Processoren tænker ikke selv, men kan udføre funktioner, som den er programmeret til.

Menneskets intelligens stammer fra arv (50-90 %) og fra de tillærte kompetencer. Ligeledes vil en IBI-controller have nogle grundlæggende matematiske og logiske funktioner, men også forprogrammerede funktionsblokke, og under programmeringen til den givne installation vil programmøren tilføre controlleren yderligere kompetencer.

To forskellige IBI-typer

Der er grundlæggende to forskellige IBI-typer: Centrale og decentrale anlæg. I de centrale anlæg findes al styring/automation (processor samt ind- og udgangsmoduler) centralt placeret, og der fortrådes herfra til alle betjeningsenheder, øvrige følerenheder og udgange til tænding af f.eks. lys og varme. I de decentrale anlæg forbindes alle installationens enheder i et bus-system, og der foretages en del af databehandlingen i de enkelte komponenter. Uanset anlægstype er systemerne intelligensmæssigt ens!

Årsager til, at vi ønsker IBI i vores boliger

Hvorfor er det, vi gerne vil have IBI i vores boliger? Jeg tror ønsket kommer fra tre faktorer: Komfort, energibesparelser og wauw-effekt!

For at vi som fagfolk kan sælge og installere et IBI-system i en bolig, er det nødvendigt at kende kundens behov. Hvorfor ønsker kunden et IBI-anlæg? Er det noget, vi foreslår, så er det vigtigt at vejlede i alle facetter. Nogen vil købe på grund af wauw-effekten, andre kun for ekstra komfort, men det er vigtigt, at vi kender kundens ønsker og behov. Det er fint med mer-salg, men over-salg er ”forbudt”.

Ved hjælp af god planlægning, valg af system/komponenter ud fra kundens reelle behov samt kompetent programmering og implementering kan der laves et IBI-system, der virkelig giver kunden en god oplevelse. Den gode oplevelse er basseret på forventninger! Som Søren Bechmann ^(*2) i forbindelse med ”Service Design” siger: ”Det du fik”, minus ”Det du håbede på” er lig ”Oplevet kvalitet”.

De er vigtigt, at kunden er tilfreds og får en god daglig oplevelse.

Hvorfor skal IBI kun være for nørder?

MEN: For at gøre IBI-installationer mere intelligente, mener jeg, det er nødvendigt at koble endnu flere af boligens og dens beboeres accessoires sammen i et komplet system. Det er allerede sket, men oftest hos ”nørder” i eget hjem.

Vi skal f.eks. sætte power-tags på kogepladerne, så emhætten tænder, når der kokkereres – måske endda med en lyssensor, der registrerer intensitet af damp/stegeos, så den rigtige hastighed af udsugningen indstilles automatisk. Det er komfort, men bestemt også energibesparende.

Vi kan også koble vores IBI til Apple-tv’et og lave geofencing! Så vil vi kunne få besked på vores smartphone, hvis vi forlader boligen og har glemt at lukke et vindue.

Eller vi kan koble TV´et til IBI, så når det tændes, indstiller rummets lys sig til det optimale for at se TV. Samtidig kunne man programmere det til at slukke TV’et, når snorkelydene fra seeren overstiger lyden fra TV’et.

Man kunne også koble dørklokken på højttaleren i stuen, så når der ringes på, lyder gong-gongen, og efter 1½ sekund kommer lyden fra en glammende dobermann, – så går Bjørnebanden nok et andet sted hen. Og du véd det er Bjørne Banden, for du har allerede fået et billede af personen, der ringede på, på din smartphone.

Kun fantasien sætter grænser for IBI

Der findes uanede muligheder, the sky is the limit, eller det er nok næremere vores fantasi. Det skal dog gøres nemmere at sammenkoble udstyr og enheder uden hensyn til producenter, principper og protokoller, og uden at have programmeringsviden på højt niveau, inden for mange forskellige programmeringssprog.

Derfor vil jeg gerne foreslå, at producenterne gør det nemmere at koble enheder/systemer sammen på tværs af brands. KNX er et skridt på vejen, men det kan og skal blive endnu nemmere at tilgå – også for ikke-nørdede fagfolk.

IBI og elektrikeruddannelsen

Der findes megen rigtig god uddannelse på området, både på elektrikeruddannelsen og hos producenterne af udstyret. Det er dog min frygt, at de mange deltagere, der er på elektrikeruddannelsens modul 1.4 & 2.6 ^(*3) efter svendeprøven, hvor de har lavet supergode projekter omkring bl.a. IBI, ikke får brugt deres kompetencer. Først og fremmest fordi vi ikke får lavet nok projekter hos kunderne, og fordi det kræver yderlige viden og kompetencer at lave IBI-installationer, der for alvor er intelligente, og som giver ejeren og brugerne den komfort og de energimæssige gevinster, som det bør.

Jeg har en påstand: Hvis vi i faget bliver mere kompetente til at vejlede og sælge den rigtige IBI-løsning til kunderne, og vi er kompetente til at implementere løsningerne, også på tværs af systemer og brands, så vil vi kunne øge mængden af intelligente bygningsinstallationer i de danske boliger til glæde for alle.

Kilder:

*1 Intelligens, da.wikipedia.org/wiki/Intelligens

*2 Søren Bechmann, www.servicedesigninstitute.com

*3 Elektrikeruddannelsen, www.elektrikeruddannelsen.dk/udbud/modules

Billedet er fra Colourbox