Interview af Metal Hovedstaden
Metal Hovedstaden har skrevet om videnscentrets bidrag til erhvervsskolerne. I artiklen skriver de om vores MTC'er, faglærerkurser og vores VR-projekt, der er i fuld gang med at blive udviklet.
Videnscenterchef, Iver Gaarsted, er blevet interviewet af Metal Hovedstaden.
I artiklen kommer han ind på hvad videnscentret kan bidrage med til erhvervsskolerne, og hvad de kommende mestre blandt andet skal arbejde med.
De fleste brancher har stor fokus på bæredygtighed, og de kommende mestre kan ikke komme udenom bæredygtighed på deres arbejdsplads.
”De lærlinge, vi uddanner nu, bliver den næste generation af mestre, og de skal have lært bæredygtighed og at sortere, genanvende og producere i en cirkulær økonomi”, siger videnscenterchef Iver Gaarsted.
Videnscentret udbyder flere faglærerkurser i år, om blandt andet bæredygtighed, der giver faglærerne et løft – som i sidste ende giver eleverne et løft.
I artiklen kan du også læse om vores VR-projekt. Vi er i fuld gang med at udvikle en platform, i samarbejde med tre firmaer, til VR-projekter. For eksempel kan man via platformen downloade en bygning som man kan gå rundt i og finde de fejl som vi har lagt ind. Man kan også skrue tiden flere år frem, og se hvilke konsekvenser der er hvis man ikke opdager fejlene.
Læs Metal Hovedstadens fulde artikel her.