Skruefundamenter – et bæredygtigt alternativ

Af: Claus Sigurd Lykke, projektudvikler ved Videnscenter for håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri

Pælefundering har været kendt i mange år, men denne metode er både dyr og kan give skader på omkringliggende bygninger i form af revner i fundament og facader, da det udsender mange vibrationer, når de bankes i jorden.

Beton er ikke særligt klimavenligt, idet produktionen afgiver meget CO₂ og prognoserne siger, der ikke går lang tid, før sand bliver en mangelvare.

Skruefundamentet er et godt supplement, selv hvis man vælger traditionelle stribefundamenter af beton, idet priserne for ekstra fundering bliver væsentlig lavere, end hvis man skal grave længere ned, armere og støbe, eller hvis man skal pælefundere.

Skruefundamenter er langt fra nogen ny opfindelse. I sin nuværende form har de været anvendt siden 1994, hvor tyskeren Klaus Krinner opfandt metoden, men det er først inden for de seneste par år, at det danske marked har fået øjnene op for løsningen.

Sådan gør man

Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man skruer nogle forvoksede spånskruer i jorden. Længden på og afstanden mellem spånskruerne er angivet af en ingeniør i henhold til den geotekniske rapport, der er lavet for grunden, man skal bygge på. Oven på skruerne monterer man nogle bjælker, som skal bære byggeriet.

Til at montere skruerne i jorden kan man anvende en minigraver eller en speciel maskine udviklet til formålet. Uanset om man bruger den ene eller anden model, skal den have udstyr til måling af den modstand, undergrunden giver, og ud fra dette kan man kvalitetssikre montagen. Da friktionen bliver større, når skruen når de bærende lag.

 

Fordele ved skruefundamenter

Skruefundamenterne er en fordel, når man vil løse radonproblematik og udfordringer med opstigende grundfugt. I et hus, hvor terrændækket er hævet over terrænet, giver skruefundamenterne mulighed for at radon kan ventileres bort, inden det stiger op i boligen, og da gulvet er hævet, gør at opstigende grundfugt er umuligt. Særligt linjetabet ved traditionelle betonfundamenter er en udfordring, som det lette terrændæk eliminerer, idet det er muligt at isolere meget bedre i kanten af terrændækket. Det skyldes, at træ er en væsentlig dårligere leder af varme, end letklinker og beton, og den bærende del vil derfor være bedre isoleret.

Udfordringer ved skruefundamenter

Der er naturligvis også udfordringer forbundet med skruefundamenterne, det er fx niveaufri adgang. Her kommer huset til at ligge højere, end hvis det er bygget på et traditionelt terrændæk, men det kan sagtens løses med en støttemur på de sider, hvor huset har en dør. Disse støttemure kan udføres med L-formede elementer, som gør genanvendelse meget mere oplagt, end hvis en eventuel støttemur skulle støbes på stedet.

Videnscentret har talt med Marinus Nielsen, der ejer af Dansk Skruefundament. Han fortæller, at det kan være en udfordring at få en ret konservativ byggebranche til at se fordelene ved skruefundamenterne.

”Jeg oplever dog også, at der er flere og flere, der får øjnene op for, hvor smart en løsning det kan være, specielt nu hvor vi som nogle af de eneste kan akkreditere vores montage,” siger Marinus Nielsen.

Prisen kan være en udfordring

Prismæssigt er der muligvis en udfordring, idet typehusfirmaerne mange gange kan støbe både fundamenter og terrændæk til 1.000-1.500 kr./m².

”Vi er dog ved at få regnet på, hvad et komplet let terrændæk kommer til at løbe op i pr. m², og jeg tror ikke, det kommer til at lægge væsentligt meget over prisen for et terrændæk i beton,” fortsætter Marinus Nielsen

Marinus Nielsen fortæller videre, at rørene er galvaniseret efter EN1461 (samme norm, som anvendes ved vejskilte og lygtepæle, red.), så der findes erfaringer med holdbarheden i det kritiske område ved overgangen til jord.

”Skruerne kan desuden genanvendes op til 3-6 gange, alt efter hvilken type jord de har været monteret i, så også på dette område er der tale om en bæredygtig løsning,” understreger han.

Med skruefundamenter, terrændæk og vægge i træ er vi muligvis på vej mod et noget mere bæredygtigt byggeri, end det vi kender i dag, idet husene vil få et negativt CO₂-regnskab, da træ optager CO₂ under væksten. Desuden vil tømrere få en meget større andel af arbejdet på et parcelhus og i en tid, hvor der er mangel på murere vil dette nok også give en økonomisk fordel.

Videnscentret planlægger at udbyde faglærerkurser i skruefundering i efteråret 2020. Dette kursus vil være relevant for struktører, tømrere og til dels murere. Se udbud af kurser på videnscenterbyggeri.dk

Læseren kender måske selv lidt til skruerne, idet de også kan anvendes som parasolfødder og holdere til læsejl. Ud over anvendelsen til fundering af huse kan de desuden anvendes til fx hegn, værn, tørrestativer, hængekøjer, drivhuse og skure.