Er droner en bæredygtig løsning for byggeriet?

Af Claus Sigurd Lykke, projektudvikler ved Videnscenter for håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri

Droner fylder mere og mere i byggeriet. Men kan de bidrage med noget, eller er det bare en smart gadget, som drengene i byggeriet synes er sjov?

Jeg har besøgt Mads Hedegaard Lundgreen, der arbejder som planlægningsansvarlig ved CASA A/S, ved byggepladsen på Slagterigrunden i Horsens, hvor der opføres campus for flere af byens uddannelser.

Mads Hedegaard Lundgreen blev kontaktet af CASA A/S for et par år siden, da de manglede en til at håndtere lokationsbaseret planlægning. Han fortalte ved en tilfældighed, at han er dronepilot, men det var ikke noget ledelsen reagerede på, før de havde en konkret case, hvor det kunne gøre gavn.

Han har en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør og er dronefører til kategori 1b, der giver lov til at flyve med droner op til 7 kg i bymæssig bebyggelse.

Mads Hedegaard Lundgreen startede efter endt studie ved NCC i 2016, da de manglede en til at hjælpe med at implementere ny teknologi i den danske del af koncernen, efter han havde taget afgangseksamen som konstruktør med speciale i VDC (Virtual Design and Construction).

De teknologier, han arbejdede med ved NCC var fx VR-Briller, 3D-print, droner og planlægningsværktøjerne cyklogrammer. De redskaber, man i virksomheden oplevede gav gevinst, arbejdede man videre med, ellers røg de ud, og man gik videre til det næste. Droner var en af de nye teknologiske værkøjer, som NCC kunne se en hurtig gevinst i.

 

Droner til volumenberegninger

Ved NCC forsøgte man ifølge Mads Hedegaard Lundgreen at bruge dronerne til volumenberegninger. Resultatet viste en difference på 4% i forhold til den manuelle opmåling. Landinspektøren, der foretog kontrollen, mente faktisk at unøjagtigheden nok var størst ved den manuelle opmåling, da fotogeometrien formentlig var mere præcis.

Her mener jeg, at det især kan være en fordel at anvende de fotogeometriske beregninger, hvis man støder på forurenet jord.

 

3D-modeller er gode til projektering af bygninger

3D-modellerne er ved at være gode nok til, at byggeriets aktører  kan anvende dem til projektering af fx tilbygninger. På en sag for Odense kommune, hvor kommunen ville bygge videre på en eksisterende kælder, brugte entreprenøren inden opstart droner til at registrere, om kælderen var opført i henhold til projektmaterialet. Det viste sig, at der var nogle unøjagtigheder, som ville have kostet en del, hvis man blot havde bygget videre på det eksisterende. Her kontaktede entreprenøren så efterfølgende en landmåler, som tilrettede projektet, og det sparede i sidste ende alle projektdeltagerne for en del ekstra omkostninger.

Et andet sted, hvor CASA oplever store besparelser, er ved tilsyn, hvor en underentreprenør kan have en mangel, for hvem skal betale for den lift, der er blevet brugt til at konstatere manglen?

Kvaliteten af fotos er meget vigtig, idet entreprenørerne blandt andet bruger dem  til registrering af skader i murværk på omkringliggende bygninger, inden man går i gang med at pælefundere.

Bygherrerne betaler ofte for droneflyvningerne, idet de føler de får stor værdi i forbindelse med projekterne, både som PR, men også før registreringer, da de slipper for en del erstatningskrav.

 

Regler for anmeldelse af droneflyvning

Når Mads Hedegaard Lundgreen skal flyve med sin DJI Inspire 2 med standard- og zoomlinse, skal han anmelde flyvningerne til det lokale politi. På byggepladsen anmelder man for et halvt år ad gangen på 25 blanketter , som alle udfyldes, uagtet at man på blanketterne har mulighed for at angive en start- og en slutdato.

Storkøbenhavn accepterer, at man anmelder for 3 måneder ad gangen, men du skal være opmærksom på, at du ikke skal længere ud end omegnskommunerne, før der gælder andre regler.

De seneste meldinger fra trafikstyrelsen er at der skulle være et online system på vej, når man skal anmelde droneflyvning, hvilket vil lette anmeldelserne en del.

Trafikstyrelsen er klar over udfordringerne i forhold til at overholde lovgivningen ved overflyvning af andre personer, men de ser igennem fingre med det på byggepladser, idet de antager, at folkene på pladsen har fået sikkerhedsinstruktion for pladsen, og at de i langt det fleste tilfælde går med hjelm.

 

Udvikling af droneflyvning

De største udfordringer ved droneflyvninger er for mig at se sikkerheden ved landing og navigation med kamera. Videosignalet er ikke altid stabilt nok, og det kan give lidt forsinkelser, som er ret uhensigtsmæssige, ved landing.

Værktøjerne er nok det, der har det største udviklingspotentiale. Vestas har fx droner med sugekop, der betyder, at de kan hægte sig fast på en møllevinge, når de skal inspicere for revner på møllerne.

Batterierne har også været lidt af en udfordring, men siden de er kommet med brændselsceller, hvor flyvningerne kan komme op over en time er det blevet bedre.