Termografering af solceller kan spare ejere for mange penge
Fejl i solcelleanlæg kan være svære at finde, hvis man ikke bruger termografering. Her kan droner være en stor hjælp samtidig med branchens udvikling af nye og mere avancerede teknologier til at spotte fejl.
Af Agner Nielsen, projektudvikler ved Videnscenter for håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri
Når du vedligeholder og laver fejlsøgning af solcelleanlæg, kan du med fordel benytte termografering. Termografering af solceller kræver god planlægning og forståelse af anlæggets type og omgivelser.
Det termiske kamera er et naturligt værktøj, når du laver fejlsøgning på solceller, men du skal være opmærksom på, at termografering af solceller kræver, at du løbende indstiller termiske kamera i forhold til solens indfaldsvinkel og ændring i omgivelsestemperaturen.
Ved termografering til vedligehold af og fejlsøgning på solcelleanlæg, skal du også være opmærksom på, at det er i din fortolkning, forståelse og formidling af billederne, at kvaliteten ligger.
Planlæg din termografering
Før du går i gang med termografering af solcellerne, er det vigtigt, at du planlægger termograferingen. På den måde opnår du de bedst mulige resultater. Med god planlægning kan du imødekomme eventuelle fejlkilder eller begrænse dem væsentligt. Det kan derfor være en god idé, at du fra starten indstiller dig på, at den bedste termografering er afhængig af omgivelserne. Derfor skal du den dag, hvor du ønsker at termografere, vurdere, om der er gunstige forhold til termografering i det øjeblik, du udfører termograferingen.
Her er eksempler på forhold, som kan påvirke en optimal termografering:
- Solcellens type
- Solcellens monteringsform
- Differentieret opvarmning af solcellen
- Forskelle i solcellernes emissivitet
- Vejrforhold (tåge, røg, blæst og dis)
Når du termograferer større solcelleanlæg er det vigtigt, at du får homogene og dermed sammenlignelige resultater.
På grund af ændringer i temperaturen og opvarmning af solcellen kan det være vanskeligt at opnå et homogent billede ved termografering fra solopgang til solnedgang. Det kan derfor være nødvendigt, at du planlægger termograferingen over flere dage eller i forhold en stabil vejrudsigt, hvis det er muligt for dig.
Brug emissionsgrad til at indstille kameraet korrekt
For at du kan lave korrekte indstillinger på kameraet, skal du bruge solcellens emissionsgrad. Emissionsgraden er et udtryk for den refleksion som solcellen sender tilbage til kameraet, og som du skal tage højde for. Du kan typisk finde emissionsgraden på producentens datablad.
Find nemt hot spots i solceller med termografering
Et hot spot dannes i et solcellemodul, når en enkelt solcelle i serieforbindelse fx kommer i skygge. En sådan solcelle opfører sig som en modstand og kan blive opvarmet til destruktionstemperatur, når strømmen fra de øvrige solceller i modulet løber igennem. Hvis det er tilfældet, bliver solcellen ødelagt som en overbelastet modstand. Det kan du se, når du bruger termografering.
Nedfaldene genstande under fx en storm kan forårsage en revne i en solcelle. Typisk kan du se revnen med det blotte øje, mens du andre gange kun kan se den ved termografering. Er der fejl på solcellen, og du umiddelbart ikke kan se en skade, kan en termografering give dig et klart svar, om solcellen er beskadiget eller ej.
Termografering af solceller med droner
For ejere af større solcelleanlæg på fx toppen af et tag eller langstrakte anlæg på jorden kan droner vise sig at være et billigt alternativ til at sætte et stillads eller en lift op, hvis du skal tjekke solcelleanlægget for fejl eller skader. Droner kan også være tidsbesparende, når du skal inspicere solcelleparker.
Udover at termografere solcellerne for at detektere fejl på det enkelte panel kan det termiske billede også afsløre defekte invertere, hvor en række af solpaneler er ude af drift.
Det mere avancerede termografikamera kan også optage et traditionelt billede, som du kan anvende, når du undersøger behovet for rengøring af solcellepanelerne og for at finde mekaniske defekter på fx monteringsbeslag og øvrigt opsætningsmateriel.
Fremtidens løsninger
Solcellebranchen arbejder i øjeblikket på at udvikle avancerede værktøjer (softwareløsninger), så du fremover kan programmere automatiske overflyvninger af større anlæg. Det betyder blandt andet, at du ud fra kortmateriale kan udfærdige et program for overflyvningen, og at du ved første overflyvning kan korrigere og tilrette programmet for uforudsete hindringer og lokale forhold.
Herefter udfører du overflyvningen automatisk med faste intervaller – husk at tage hensyn til reglerne for droneflyvning.
Når du har indsamlet data fra overflyvning af solcelleparken med termiske kameraer, skal du gennemgå materialet. Her arbejder branchen på ”robot-software”, der uden indblanding fra din side kan detektere og dokumentere afvigelser fra normale/optimale driftsforhold.
Når ejeren af et anlæg får data for synlige og/eller usynlige fejl, kan det selvfølgelig have stor betydning for økonomien i projektet. Det gælder for fejl på anlægget, både i garantiperiode og den efterfølgende driftsperiode, og den generelle driftsøkonomi i anlæggets levetid.
Flere og mere detaljerede data er på vej
Branchen forsker også i mere avanceret udstyr som fx kameraer (sensorer) og tilhørende droner, der automatisk kan overflyve solcelleanlæg med et elektroluminanskamera, så dronerne kan samle endnu mere detaljerede data. Når data er indsamlet, skal du som tekniker udføre en avanceret diagnosticering.
Elektroluminanskameraer virker ved en anden bølgelængde end termografikameraer, og de kan finde fejl i solcellemoduler, før de udvikler sig til fejl, man kan se med termografisk kamera. De bedste foto med elektroluminanskamera får du om natten, hvor du sender strøm igennem modulerne, mens du fotograferer.
Når dette koncept er færdigudviklet, får solcelleparkejere yderligere et værktøj til at optimere anlæggenes økonomi, da de så vil få data for usynlige småfejl, der er ved at udvikle sig til fejl.
Jo hurtigere, mere nøjagtigt og omkostningseffektivt, man kan finde fejl, og få fejlene elimineret, jo mindre er risikoen for at anlægsejerne og samfundet mister dyrebar, grøn energi.