Tømrerelever på 4 . hovedforløb på Learnmark Tech var i september på et lærerigt besøg på Friland ved Rønde.

Forløbet er udviklet af Videnscenter for håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri, og underviser Lars Jensen har brugt det i faget ”Bæredygtighed i byggeri og byggematerialers livscyklus”.

I faget har eleverne stiftet bekendtskab med bæredygtighedsprincipper og de 17 verdensmål, og det var derfor oplagt at besøge Lars Keller, som bor i Friland. Han lavede en spændende rundvisning med fortælling om Friland og deres værdier, hvor især produktet EcoCocon fangede elevernes interesse. Læs mere om produktet her.

”Vigtigst af alt fik vi en spændende og kritisk debat om, hvad bæredygtighed er, og hvorfor vi skal overveje vores materialevalg i fremtiden. Eleverne var især overrasket over EcoCoCons mange gode egenskaber. Derudover opfylder halmelementerne alle de krav, som det moderne, effektive byggeri stiller,” fortæller Lars Jensen.

Find undervisningsforløb til bæredygtighed og byggematerialers livscyklus her.