De sidste par måneder har vi samarbejdet med Horsens Byskole, en grundskole i Horsens Kommune.

Samarbejdet gik ud på at gøre eleverne klogere på bæredygtighed og klimaet. Til at starte med var projektet kun for udskolingsklasser, men der gik ikke lang tid inden alle klasser bidrog til projektet.

Det hele kulminerede den 4. og 5. september på Horsens Byskole hvor der var mange aktiviteter på skolen.

Dagen den 4. september startede med en kort præsentation af Videnscentret, og derefter var to elever fra 9. klasse i MTC’erne for at filme mens modulerne og udstyret blev gennemgået og forklaret.

Resten af dagen var der skiftevis hold fra 7. og 9. klasse i MTC’erne. Holdene fik at vide hvilke erhvervsuddannelserne inden for håndværk de kan vælge efter grundskolen, og hvad de kan forvente på arbejdsmarkedet. For eksempel blev de gjort opmærksomme på at droner og robotter kommer til at fylde mere på blandt andet byggepladser, og at programmering af den slags udstyr derfor bliver en stor del af deres arbejdsopgaver.

Vores Dobot robot kørte hele dagen, og den fangede mange elevers interesse ligesom den virtuelle svejser med VR-briller. De fik også lov til at prøve den virtuelle svejser, og mange elever fik fine point.

Den 5. september kom borgermesteren på skolen. Han forklarede eleverne hvad Horsens Kommune gør for at være mere bæredygtig, og han kom med gode råd til hvad man selv kan gøre for være mere bæredygtig og klimavenlig.

Herefter fik eleverne lov til at vise hvad de selv har arbejdet med, så torvet på skolen summede af liv. Der var mange boder rundt omkring hvor man kunne bytte legetøj, genbrugsbutikker med tøj og boder med affald, som for eksempel mælkekartoner og dåser, som elever lavede legetøj ud af. Det blev blandt andet til fine spilleinstrumenter og robotter.

Eleverne fik også bygget møbler og fuglehuse på dagen. På legepladsen var der placeret en stor container med paller, og disse paller blev brugt til at bygge stole og sofaer.

Køkkenet var også i brug da lærere og elever havde været et smut forbi Løvbjerg, Fakta og REMA 1000 for at hente kasser med mad der ellers ville blive smidt ud. Noget af maden var ikke længere så frisk at se på, og nogle bakker med frugt indeholdte ét stykke muggent frugt. I alt fik eleverne 15 store kasser med mad, så der var nok både til hovedret og dessert.

I løbet af dagen var der Åbent Hus i MTC’erne for mindre klasser som var meget nysgerrige da de så robotterne, og mindst ligeså nysgerrige da der blev fløjet med de store droner på fodboldbanen. Sidst på dagen blev MTC’erne igen besøgt af hold, denne gang 8. klasserne.