I går var en sjov og lærerig dag på Learnmark Tech, da 8. klasse-elever konkurrerede om lokalmesterskabet i Skills Stafetten

Alle elever dystede i seks discipliner, og de fire hurtigste hold kvalificerede sig til DM-finalen i Næstved til april næste år hvor videnscentret også deltager. Elever netop fra Horsens/ Hedensted har vundet Skills Stafetten de seneste to år.

I år var der i forbindelse med Skills Stafetten også mulighed for at fordybe sig i Håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri, idet de mobile teknologicentre var parkeret på parkeringspladsen. Her kunne eleverne prøve at flyve med droner, svejse med en svejsesimulator, programmere robotter og meget andet.