Stor interesse til BYGGERI ’18

Det russiske konsulat, håndværkere i alle afskygninger og leverandører var blandt gæsterne på standen, da videnscentret i marts var med på BYGGERI ’18 i Fredericia.
For de mange håndværkere, der var forbi standen, var der mange tilkendegivelser om, at de ser frem til at se videnscentret i funktion. Særligt ser de muligheder i at arbejde tværfagligt mellem håndværk og bæredygtighed bliver spændende at følge.
Derudover var der stor interesse for at høre mere om de muligheder, som droneteknologi kan give håndværkerne på byggepladserne.
Også Det russiske konsulat viste interesse for videnscentrets arbejde med undervisning i bæredygtigt håndværk, som kan inspirere til udvikling af det russiske uddannelsessystem. Den kontakt følger vi nu op på.
Endelig gav BYGGERI´18 en masse kontakter til leverandører inden for blandt andet tagkonstruktioner, vinduesteknologi, solpaneler og industriporte. Alle kontakter udtrykte ønske og vilje til at bakke op omkring og blive en del af videnscentrets aktiviteter inden for håndværk, bæredygtighed, klimarenovering og byggeri.