Her kan du få et overblik over Viden om datas undervisningsmaterialer og arrangementer. Formålet med alle vores tilbud er at styrke fagligheden og kompetenceudvikle både undervisere og elever i emner inden for databaseret service og forretningsudvikling samt nye teknologier.

Undervisningsforløb

Viden om data udvikler undervisningsforløb til brug på erhvervsuddannelserne. Forløbene er multimodale og indeholder differentieret undervisningsmateriale, herunder tekst, forskellige opgavetyper, multiple-choice-quizzer, grafiske elementer, podcast og ekspertvideoer.

Du kan se vores undervisningsforløb her.

Podcasts

Lyt dig klogere med Viden om datas podcasts. Viden om data er vært på denne podcastserie, som med +35 podcasts debatterer aktuelle emner med et ekspertpanel af fagfolk fra erhvervslivet. Med Viden om datas eksperter i ørerne, kan dine elever på 30-60 min. få ny viden leveret, når det passer dem.

Lyt til vores podcasts på SoundCloud her – eller find ‘Viden om data’ på Spotify eller iTunes.

Ekspertvideoer

Med Viden om datas mere end 400 videoer kan du invitere fagfolk fra erhvervslivet ind i din undervisning. Viden om datas fagfolk er eksperter inden for det emne, som de udtaler sig om. Du kan derfor præsentere den nyeste viden med en ekspert, som bruger det i praksis. Videoernes varighed er i gennemsnit 1-2 min. I hver video får du besvaret et nyt og vigtigt spørgsmål om emnet.

Du kan se alle vores videoer på YouTube her.

Udviklerseminarer

Det er på vores udviklerseminarer, vi udvikler de undervisningsmaterialer, du netop har læst om ovenfor. Du får en enestående mulighed for at udvikle digitalt undervisningsmateriale i en didaktisk rammesætning med professionel videoproducer og visuel formidler. Dit undervisningsforløb bliver tilgængeligt for alle Viden om datas partnerskoler.

Læs mere og tilmeld dig vores udviklerseminarer for 2022 her.

Nyheder

Viden om data udgiver løbende nyheder og artikler baseret på vores undervisningsforløb og den nyeste viden. Vores artikler er korte og præcise smagsprøver på et større emne. Artiklerne er en god måde at give eleverne en god introduktion til svære emner. Vi har bl.a. skrevet artikler om ‘Dataforståelse,’ ‘Omnichannel,’ og ‘Disruption’.

Du kan se alle vores nyheder her.

Vores artikelserie findes også som e-bog. E-bogen kan du hente gratis her.

Fagpakker

Vores fagpakker består af:

  • materiale, vi udvikler på vores udviklerseminarer – Typisk ekspertvideoer og podcasts.
  • en artikel om emnet, som vi forfatter umiddelbart efter, vi har været på udviklerseminar.
  • en liste over det baggrundsmateriale, vi bruger som forberedelse til udvikling af nye undervisningsforløb – typisk artikler, videoer og podcasts.

Brug elementer fra fagpakkerne i din undervisning, eller brug materialet til selv at blive klogere på emnet!

Her kan du se en oversigt over vores fagpakker.

AHEAD – vores årlige konference

Hvert efterår afholder vi en konference i samarbejde med Videncenter for Digital Handel. Konferencen har fokus på fremtidens erhvervskompetencer.

Studieture

Vi afholder årligt flere studieture målrettet dig som underviser. I 2019 besøgte vi Shanhai & Beijing og tilbage i januar 2020 var vi på verdens største retailmesse i NYC. Vi gentog succesen i januar 2022, hvor vi endnu engang tog til NYC.

Hvis du gerne vil holde dig opdateret på vores tilbud, så tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at klikke direkte på billedet herunder.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Opdateret 22.08.23

Til forsiden