Sociale medier | Hovedforløb: Handels-, salgs- og kontor (adm.)
Målgruppe
Hovedforløb
Fagområde
Kontor, Handel og Forretningsservice
Varighed
4 timer 45 minutter
Uddannelse
Handelsuddannelse med specialer
Kontor med specialer
Titel: SoMe interaktioner.
Dette forløb er udviklet til hovedforløbets handels- og salgsuddannelser samt kontoruddannelsen med specialet administration til valgfaget "Kommunikation via elektroniske medier".
Eleven opnår gennem dette forløb en forståelse af vigtigheden af at kunne opbygge opslag på Facebook og LinkedIn, der ikke blot samler likes, men som også skaber reel interaktion med brugerne. Eleven skal desuden kunne give operationelle bud på, hvordan virksomheden faciliterer denne interaktion.
Beskrivelse
Vidste du, at en video på Facebook får dobbelt så mange interaktioner som et billede, og 19 gange mere end tekst? Typisk er videoindholdet på de sociale medier af mere positiv karakter, end hvad angår tekst og billeder. Tekst bliver oftere opfattet som mere seriøst indhold, som har en informativ rolle, som fx en pressemeddelelse fra Regeringen eller en kritik af en specifik service eller vare.
Det handler ikke blot om at vælge det rette sociale medie, men også det rette format, hvis du vil skabe interaktion. Du bør også kende modtageren – altså brugerne af de sociale medier. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvorfor er netop du relevant for dem, hvis du overhovedet er det?
I dette undervisningsforløb skal ser vi nærmere på, hvordan du aktiverer brugerne på de sociale medier. Du vil også blive præsenteret for cases med eksempler på, hvordan det anvendes af virksomheder i dag.
Formålet er, at du skal opnå en generel forståelse af, hvad de sociale medier kan, og hvordan de får værdi for din virksomhed i fremtiden. Undervisningsforløbet skal klæde dig på til at kunne løse udfordringen:
“Hvordan aktiverer du brugerne på din virksomheds sociale medier?”
Læringsmål
- Eleven kan anvende og tilpasse indholdet i virksomhedens digitale platform på baggrund af kundeindsigt og kundedata.
- Eleven kan foretage digitalt salg, kundekontakt og kundeservice.
- Eleven kan udføre opgaver i relation til virksomhedens digitale forretningsgange.